Men lad os nu gå tilbage til et meget
forenklet verdensbillede fra middelalderen.
Noa havde tre sønner, Sem, Kam og
Jafet, som sejlede med ham i arken da syndfloden brød ud. De havde
hver deres familie med i arken og blev efter syndfloden stamfædre
til alle mennesker på jorden. Kams familie befolkede Afrika. Jafets
familie befolkede Europa. Og Sems familie befolkede Asien. Fra Sem
stammer altså alle semitter.
Semitter var og er arabere, aramæer,
babyloniere, kartaginiensere, etiopere, hebræere, fønikere, og i
det hele taget alle nuværende og uddøde semitisk-talende folkeslag.
Selv om betegnelsen semit ofte (eller vel snarere i særdeleshed)
anvendes om jøder, er araber og palæstinensere altså også
semitter. Det er derfor lidt besynderligt at antisemitisme er kommet
til at betyde jødehad.
Og jøderne da? Lad os igen vende
tilbage til det Gamle Testamente. Jakob havde 12 sønner: Ruben,
Simeon, Levi, Juda, Dan, Naftali, Gad, Aser, Issakar, Zebulon, Josef
og Benjamin. Herfra opstod Israels tolv stammer. En af disse stammer
var altså Judas stamme. Den egentlige, oprindelige betydning af jøde
(eller det hebræiske jehudi) var blot ”en person af Juda Stamme”
(og senere, for at blive ved geografien, en indbygger i det for
længst forgangne kongerige Judæa).
I dag er det dog lidt halvsvært at
udtale sig om, hvad en jøde egentlig er. Er en jøde en person, som
praktiserer judaismen eller jødedommen, den jødiske religion eller
er det noget etnisk, altså et spørgsmål om personens afstamning?
Mens mange danskere antager, at jøderne dybest set er en religiøs
gruppe, mener jøderne selv, at deres samfund langt mere er baseret
på noget etnisk og nationalt end på noget religiøst. Israels
premierminister Benjamin Netanyahu betragter åbenlyst jøder som
tilhørende en racemæssig gruppe. Da han i februar år 2000 talte
til en sammenkomst af næsten tusind jøder i det sydlige
Californien, udtalte han, at "Hvis ikke Israel var blevet skabt
efter den Anden Verdenskrig, så er jeg sikker på, at den jødiske
race ikke ville have overlevet." (Om det så omfatter alle de
gamle omtalte tolv stammer skal jeg lade usagt).
Men hvad hedder så en borger i staten
Israel – en israeler eller en israelit. Tidligere overrabbiner i
København, Marcus Melchior, udtalte sig i 1957 således, jeg er
israelit, ikke israeler. Det første er et konfessionelt, det andet
et statsborgerligt forhold. Det vil altså sige at han bekendte sig
til jødedommen (som israelit eller ”jøde”) men ikke var
israelsk statsborger (israeler).
Og ordet ”israel” da? Her må vi
atter tilbage til det Gamle Testamente, nemlig til ham Jakob der
havde tolv sønner. Navnet stammer nemlig fra et vers i Første
Mosebog 32,28, hvor patriarken Jakob bliver navngivet Israel (på
hebræisk: Yisrael - på oldgræsk:
Ἰσραήλ) efter en vellykket kamp
med en af Guds engle. Specialisterne er ikke helt enige om navnets
betydning. Nogle mener, at navnet kommer fra udsagnsordet sarar
("at herske, blive stærk, have autoritet over"), og ifølge
dem betyder navnet "Gud hersker" eller "Gud dømmer".
Andre mulige tydninger er "Guds prins" eller "Gud
kæmper/strider". Helt fraset navnets præcise betydning er den
gamle bibelske nation efter Jakob blev kaldt "Barn af Israel"
eller "israelitter".
Og nu hvor jeg er i gang, måske lige
et par ord om zionismen, det vil sige den verdensomspændende
politiske bevægelse, der blev grundlagt i 1897 af Theodor Herzl, en
bevægelse som arbejdede for en selvstændig jødisk stat, og som
siden Israels oprettelse i 1948 bl.a. har støttet den jødiske
indvandring til landet. Ordet er afledt af Zion, som oprindeligt var
navnet på en bakketop og en borg i Jerusalem, men senere blev brugt
om hele byen. Oprindelsen af selve ordet 'zion'
fortaber sig i det uvisse, selv om jeg har set flere gode
”gætterier”.
Hvorom alting er så er nok såvel
semitter som israelere og israelitter alle jyder, eller skulle jeg
sige jøder, for Vorherre.
No comments:
Post a Comment