I Rom var Silvester et almindeligt
navn, og romerne skrev det med ”i”. Senere blev i'et af
typografiske årsager skrevet som y, som var lettere at læse. ”I”
kaldtes for ”latinsk I”, medens ”Y” blev kaldt ”græsk I”
(efter ypsilon - (Υ υ) er det tyvende bogstav i det græske
alfabet, det svarer til vores y). På for eksempel fransk kalder man
stadig ”y” for ”i grec”. Silvester blev altså til Sylvester,
med samme udtale.
Også på andre sprog kalder man
undertiden Nytårsaften for Silvester. For eksempel: italiensk notte
di San Silvestro, fransk Reveillon de la Saint-Sylvestre,
polsk Sylwester, tjekkisk Silvestrovské oslavy
m.m.
I
store dele af tyskland regnede man under den julianske kalender (det
vil sige indtil den gregorianske kalenders indførelse i Tyskland i
1582) den 25. december for nytår og dermed den 24. december for
årets sidste dag. Som jeg skrev i mit indlæg om ”de uskyldigebørns dag” er det måske mere naturligt at lade vor tidsregning
begynde med Jesu fødsel, altså med juledag. Tidligere gik man endnu
længere tilbage og regnede den 25. marts ”Mariæ bebudelsesdag”
for årets første dag. Faktisk var det således indtil 1751 i
England og Wales (og alle britiske besiddelser) at det nye år
startede den 25. marts. I Skotland havde ændringen til den 1. januar
taget sted i 1600. Kalenderen er en menneskelig opfindelse, hvor man
rimeligt frit kan vælge, hvornår et nyt år begynder. I den
europæiske middelalder har flere tidspunkter været brugt for
kalenderårets begyndelse, nemlig den 1. marts, den 25. marts,
påske, 1. september, 25. december og nu er det så, tilfældigvis,
den 1. januar. Kirkeåret, finansåret osv. er en anden historie.
Godt
nytår alle sammen ;-)
No comments:
Post a Comment