Vor tidsregning

Efter nogle dages fest er ingen forhåbentlig i tvivl om, hvorfor vi fejrer jul, nu hvor vi haft nogle dage til at tænke alvorligt over den sag. Tidspunktet kan dog være lidt af en gåde. Hvis vi regner vor tid tilbage til Jesu fødsel burde det måske strengt taget være jul den første januar. Nu havde man dog i år 0 allerede en kalender med december og januar og alt det der, nemlig den julianske kalender, der blev indført af Julius Cæsar i år 46 f.Kr. Jesus havde ingen fødselsattest, så der er hverken belæg for dato eller årstid. Måske blev han ikke engang født om vinteren. Tidsregningen efter Kristi fødsel blev først foreslået af en kristen munk i året 525 efter Kristus. På det tidspunkt havde man lidt problemer med at regne sig tilbage til år 0 efter denne nye tidsregning, så vores årstal er i princippet sandsynligvis fire år forkert. Datoen for fødslen havde man tidligere spekuleret over. Omkring to hundrede år efter Kristi fødsel, altså i begyndelsen af vort tredje århundrede, anslog man, at Jesus var blevet undfanget ved forårsjævndøgn, som efter den tids kalender faldt omkring den 25. marts. Når man dertil lagde ni måneder nåede man frem til den 25. december som fødselsdag. Hvis vi stadig havde fulgt den julianske kalender ville julen være faldet på den 6. januar efter vores nuværende kalender, den gregorianske.

Overgangen fra den julianske til den gregorianske kalender bragte i det hele taget en del uorden i begivenhederne i december. Om et par dage skal jeg vende tilbage til nytårsaften, men jeg har allerede i et tidligere indlæg nævnt luciapigerne, der optræder den 13. december. Under den julianske kalender faldt det engang sammen med vintersolhverv, hvilket vel lyder mere rimeligt. Den julianske kalender fulgte ikke helt solåret. For at holde bedre trit med solåret indførte indførte pave Gregor den Trettende derfor den gregorianske kalender i år 1582 med forbedrede regler for skudår. For at korrigere den halve snes dage, der var løbet forkert, blev den 4. oktober 1582 (juliansk) direkte efterfulgt af den 15. oktober 1582 (gregoriansk). Den nye kalender blev hurtigt indført i de romersk-katolske lande, men da det nu var en katolsk pave, der havde ”opfundet” den, nølede de fleste protestantiske lande lidt og beholdt den julianske kalender til et stykke ind i det 18. århundrede. (Hellere følge en kejser end en pave!)

I Danmark skiftede man fra den julianske kalender til den gregorianske kalender i 1700, hvor den 18. februar blev direkte efterfulgt af den 1. marts. Dermed blev datoen rettet med 11 dage. Der var mange der var utilfredse med at man således ”stjal” mange af deres dyrebare dage.

Men tilbage til julen. I gamle dage sluttede dagen, når solen gik ned, og dermed begyndte den nye dag altså umiddelbart efter solnedgang. Derfor fejrer vi stadig mange begivenheder aftenen før, som for eksempel Sankt Hans Aften, Mortensaften og altså også juleaften, der tradionelt starter med kirkegang på et tidspunkt efter solenedgang. I de katolske lande starter man ofte med en midnatsgudstjeneste eller rettere sagt midnatsmesse (kl. 0 den 25. december). Nogle steder snyder man nu lidt med at holde denne midnatsmesse en time for tidligt, allerede klokken 23.

Som fodnote kan der altså være god grund til at tale om år 2013 efter vor tidsregning i stedet for 2013 efter Kristi fødsel. Og næste gang vi skal skifte kalender, kunne vi måske lade det nye år starte dagen efter vintersolhverv – lige som mayaerne. Det var ikke helt tilfældigt at deres gamle kalender sluttede den 21. december, de havde nemlig styr på det med solens gang.