Den Kulrede Greve

Nu ved jeg jo ikke, hvor meget Danmarkshistorie man lærer i skolen i dag, men da jeg i sin tid gik i skole, var der en fyr som vi yndede at kalde Den Kulrede Greve. Jeg ved ærligt talt ikke om han var skør i bolden, men det mente Niels Ebbesen måske, for han dræbte ham i 1340, så det er da et par dage siden. Sagen var at Grev Gerhand den Tredje af Holsten var skaldet, og at hans øgenavn var Den Kullede Greve. Kullet betyder nemlig skaldet eller uden top eller andet der stikker op i luften, som for eksempel et tårn. Ja det med uden tårn vidste jeg nu allerede dengang, for vores sognekirke var nemlig kullet – altså tårnløs. Køer uden horn er også kullede, og det kan måske nok gøre dem lidt kulrede.

Pudsigt nok betød det navneord, der oprindeligt svarede til tillægsordet kullet, altså det gamle navneord ”kulle”, en trætop eller bjergtop eller isse (også stavet kulde – i stil med kunde, skulde og vilde, som vi skrev dem før 1948). Når man falder omkuld er det altså toppen der vipper, så den sammen med resten af kroppen kommer til at ligge fladt ned. Denne form for kulle kender vi fra Sverige, hvor bjergtoppen Kullaberg, på dansk bedre kendt som Kullen, stikker sin næse ud i Kattegat.

 (Billede fra Kullens yderste spids)

Hovedkulds er også med hovedet/toppen/issen først. I en kolbøtte, er toppen eller kullen blevet til en ”kol” - det vil sige onde tunger påstår, at dette ”kol” skulle komme af det franske ord ”cul” som betyder, om jeg så må sige, bagdel, men lad os hellere gøre en ende på den historie. I formen ”kol” kendes kullen i en række stednavne i betydningen afrundet bakke eller rund høj og hermed også en nøgen (afrundet) bjergtop. Kollen på Himmelbjerget, Kollen ved Mos Sø, Kolby på Samsø og Kulbjerg nordvest for Vejle er nogle eksempler herpå. Kulbjerg minder således lidt om Kullaberg, i det mindste hvad navnet angår.

Fald nu ikke omkuld næste gang du går tur på Kullen eller Kollen (et råd fra Den Kullede Ole) ;-)