Wednesday, 12 December 2012

.fy for friserne


Frisisk som sprog, eller rettere sagt de frisiske sprog er ikke så lette at få hold på, fordi der findes mange forskellige frisiske dialekter. Det er måske lettest at starte i Nederlandene, hvor den største gruppe af mennesker med frisisk som modersmål findes. Frisisk er det ene af de officielle forvaltningssprog i Nederlandene og navnlig i den nederlandske provins Frisland (det andet er naturligvis nederlandsk). I Frisland bor der godt 640.000 mennesker, hvoraf 95% forstår sproget. Godt 350.000 nederlænderne har frisisk som modersmål. Deres sprog kaldes også ”vestfrisisk”. Som officielt sprog har det naturligvis sit eget officielle (standardiserede) skriftsprog, og reglerne fastsættes af et organ som kaldes ”Fryske Akademy”. Ud over at Frisland har sit eget internetdomæne, nemlig ”.fy” har vestfrisisk sit eget etniske eller sproglige internetdomæne, nemlig ”.fry” - og naturligvis sin egen Wikipedia.


I Tyskland, med en lille afstikker ind i Sønderjylland, er situationen mere rodet, fordi der ikke findes noget samlende og regulerende organ til at koordinere dialekterne. Et nok mindre kendt frisisksproget område er Saterland, syd for det tyske Østfrisland, hvor man taler en østfrisisk variant kendt som saterfrisisk. Her og i Slesvig-Holsten er de frisiske sprog anerkendt som mindretalssprog. Også saterfrisisk har sit eget etniske internetdomæne, nemlig ”.stq”. Der er også en Wikipedia på saterfrisisk (Seeltersk/Seelterfräisk). Der er kun tale om et par tusinde frisere, der stadig taler saterfrisisk.

Og så nærmer vi os det nordfrisiske sprogområde langs Slesvig-Holstens vestkyst, hvor man taler nordfrisiske dialekter. Nordfriserne har som etnisk internetdomænenavn ”.ffr”. De to vigtigste nordfrisiske dialekter er nok ”Mooringer” eller Mooring-dialekten, en fastlandsnordfrisisk, dialekt, der tales ved Niebüll, og ”Fering” opkaldt efter øen Før, en af de såkaldte ønordfrisiske dialekter. Nogle af siderne på nordfrisernes Wikipedia er på ”mooringer frasch” andre er på ”Fering spriik” og enkelte andre er på andre af de nordfrisiske dialekter/sprog. Der er nok omkring 10.000 mennesker, der taler nordfrisisk.

Nordfrisisk er kraftigt påvirket af dansk og saterfrisisk (østfrisisk) af tysk og plattysk, medens vestfrisisk (trods nederlandsk påvirkning) stadig har mange oprindelige angelsaksiske kendetegn, som også findes på engelsk (sproghistorisk taler man om den anglo-frisiske sprogfamilie). De sproglige påvirkvinger udefra har bidraget til de meget store forskelle, der er mellem de frisiske dialekter. Man grupperer sommetider østfrisisk og vestfrisisk som sydfrisisk i modsætning til nordfrisisk.

En morsom indgang til frisisk er en vandretur på en kirkegård i Frisland. To ting virker efter min mening påfaldende. Mange fornavne minder om fornavne, som er kendte i Sønderjylland. Efternavnene ender ofte på -ma, -sma (Jansma, Jansema - ofte indledt med et mandsfornavn) eller oftere -stra (Swierstra, Veenstra, Zeilstra, Rienstra, Hoekstra, Dijkstra, Bergstra, Zandstra – ofte indledt med en geografisk betegnelse).

Den tid hvor frisisk udgjorde en sammenhængende Nordsøbræmme fra Danmarks til Belgiens grænse er forlængst forbi. Frisisk har i tidens løb tabt terræn til nederlandsk mod vest og til tysk i det øst- og nordfrisiske område. Medens både vest- og østfrisisk havde officiel status indtil henholdsvis 1500- og 1400-tallet, har nordfrisisk aldrig fungeret som officielt sprog. Efter Anden Verdenskrig har vestfrisisk vundet stigende udbredelse i officielle sammenhænge i Nederlandene.

No comments:

Post a Comment