Siden hen

Det siges, at jeg er lidt til en side. Min hustru påstår selv, at jeg er til den lade side. Jeg gider ikke at protestere - for hun har altid ret. Jeg ved bare ikke, hvor min lade side befinder sig henne. Jeg kan finde min venstre side og min højre side. Jeg har åbenbart også en forside og en bagside. Og der er også en yderside og en inderside. Hvis vi nu havde haft en bondegård havde der vel også været en stuehusside, en staldside og en ladeside. Men nu bor vi altså ikke på landet, her er der er kun til haven og til gaden, så hvad så?

Nuvel jeg lader mig ikke mærke med noget, men lader fem og syv være lige. Jeg har dog ladet mig fortælle, at det der ”lade” i ”ikke at ligge på den lade side” faktisk er det samme ord, som det engelske ”late”, og så er jeg jo ikke sen til at lade tiøren falde, sådan billedlig talt altså, for det er år og dag siden jeg har set en tiøre. Den med at ”skibet er ladet med” tiører kan i godt glemme.

”Late” betyder ”sen”, og det må man lade. ”Lad” betyder ”uforetagsom”. Der er dem der er så uforskammede at kalde den slags for ”doven”. Hvad er der dog galt ved lige så stille at lade hvilen falde på sig. Sådan lader man op til ny dåd. Se nu bare min mobiltelefon. Den ligger for øjeblikket på den lade side - med en lader i næbbet.