Lux, Lucia, Lucifer eller Lussi

Man kan jo undre sig over hvad en katolsk, siciliansk helgen som Sankta Lucia gør i Sverige midt i december. Det er meget smukt, stemningsfuldt og romantisk at se en rad af lyshårede svenske piger gøre deres indtræden bærende på levende lys, men hvorfor?

Den svenske Lucialegende kan føres helt tilbage til 1200-tallet. Ved den tids kalender, den julianske kalender, var den 13. december årets korteste og mørkeste dag (vintersolhverv). Den var personificeret ved en vis Lussi. En eller anden dansker (som i absolut ikke bør regne med) har fundet det iøjnefaldende, at navnet minder om den onde selv, nemlig Lucifer. Men nu var Lucifer jo oprindeligt en romersk gud, søn af daggryet. Lucifer betyder lysbringeren. Lys hedder lux på latin. Og bringer solhvervet måske ikke netop lyset tilbage, ligesom Luciapigerne. Nå men altså tilbage til den svenske lussenat (Lussinatta). Denne nat kom den onde Lussi, eller Lussekællingen (Lussekäringen), ridende gennem luften med sit følge. I visse svenske egne var det dog en mandsperson, nemlig Lussegubben. En uhyggelig ting ved Lussi var, at hun/han kunne komme farende ned gennem skorstenen og røve børn, der havde været uartige. Enhver lighed med julemanden er naturligvis helt tilfældig. I øvrigt kunne Lussi også straffe de gårde, hvor man ikke havde truffet de rette juleforberedelser, så pas bare på.

I 1700-tallet var det i Vest-Sverige sådan, at man mens det endnu var buldrende mørkt ud på morgenen, vågnede op til dåd ved at Lucia - i skikkelse af gårdens unge pige - stod ved sengen med en bakke med mad og drikke. I 1800-tallet blev denne skik udvidet med at en ung hvidklædt pige med lys i håret - kom med godter og gaver i den tidlige morgen.

Det er vel ret beset udmærket, at heksen eller dæmonen Lussi er blevet erstattet af den hellige Lucia, for hvem tror nu længere på hekse og dæmoner. Helgener har dog den fordel, at de rigtigt har eksisteret. Og nyd så bare Luciasangene og synet af Luciapigerne.

PS: Og så er en lussekat ikke nogen (lusket) kat, men en særlig slags svenske boller (med safran), der serveres på (eller omkring) Luciadagen. I denne kolde måned kan de nydes med enten kaffe eller glögg. Gløgg hed oprindeligt ”glødet vin” (på svensk glödgat, men der var det nu i første omgang varm brændevin), altså opglødet eller opvarmet vin, lige som den tyske ”Glühwein”. Den varmer - velbekomme ;)