Omgærdet

Hvad har de engelske ord ”town” og ”garden” med hinanden og med danske ord at gøre?

Når jeg bladrer lidt i min gamle oldnordiske ordbog, støder jeg på de oldnordiske ord ”garðr” og ”tún”.

”Garðr” er beskrevet som gærde, hegn, eller vold, det vil sige noget som ”omgiver en Gaards Bygninger” … ”Hegn., Gjerde om en Hjemmemark (túngarðr) el. Eng, et Grændsegjerde el. lign.” … ”Vold omkring Höstakke = heygarðr”. (Bogen er fra 1863). Ordet garðr er på dansk blevet til ”gård”. Ordet går meget længere tilbage blandt andet til et eller andet urgermansk ord. Via det oldengelske ord ”geard”, som grangiveligt betød indhegning, kom ”garden” omkring år 1300 til at betyde ”have” på lige fod med det tyske ”Garten” og det franske ”jardin”. For at beskytte ejendommen var der hegn om gården eller garden.

”Tún” er beskrevet som ”a) indhegnet, omgjordet Plads omkring en Gaard el. dens Bygninger … ; den indhegnede og dyrkede Græsmark omkring en Gaard., Hjemmemarken., … b) en Gaard … en Flække, en mindre By…”. Et sådant indhegnet jordstykke kunne også være en have. På nederlandsk betyder ordet ”tuin” i øvrigt stadigt have. Det tyske ord ”Zaun” har bevaret betydningen ”hegn” (via et oldgammelt højtysk ord ”zun”). Det oldengelske ord ”tun” betød også oprindeligt ting som indhegning, have, mark, gård, senere udstrakt til en gruppe af huse og efter midten af det tolvte århundrede til en (hel) by (town).

Og så har vi fra den indhegnede ” túngarðr” bevæget os fra have til by og fra gærde til gård, og sådan er der så meget når vi kigger på ordenes historie.