Al den havesyge nu tildags har ført
til have af haveprogrammer på alverdens fjernsynsstationer for folk
med grønne fingre. Alle vil have alt – forhave, baghave, urtehave,
køkkenhave, grønsagshave, villahave … bare have have, ville have.
Det med de grønne fingre passer ikke på mig. Jeg får sorte fingre,
når jeg arbejder i haven. Ja, jeg gør det selv, jeg får da ikke
haven passet i sort. Det værste er det med de sorte negle. Det kan
jeg ikke have.
På nederlandsk har man fundet et nyt
ord til alle de nye smarte dimser som folk nutildags vil have. En
”hebbeding” - altså en havedims. ”Zo een hebbeding wil ik ook
hebben!” – Sådan en havedims vil jeg også have! (”So ein Ding
muss ich auch haben”). Og her tænker jeg ikke på sådan noget som
en haverive, men for eksempel på en tablet. Da jeg var dreng var en
tablet sådan noget man slugte når man havde tandpine. Nu er det
sådan en elektronisk dims med trådløs forbindelse til internettet.
Da jeg var dreng havde vi ikke noget internet. Jeg lavede mig derimod
fangstnet til at fange haletudser med. Den vigtigste bestanddel var
en gammel nylonstrømpe. Jo, de var opfundet da jeg var dreng. Dem
gik der ål i, så de var det helt rigtige til at fiske med.
Nu vil jeg bare have et krydstogt på
de syv verdenshave. Måske kan søsyge så kurere min havesyge.
No comments:
Post a Comment