Med næsen i himlen

… eller hedder det med næsen i kødsaften? Ja hvem ved, hvad det kan blive til på dåsedansk! Dåsedansk er egentlig uheldige maskinoversættelser, hvor for eksempel det engelske ord ”can” oversættes med ”dåse”, når det burde oversættes med ”kan”. Og sky er jo så mange ting, så hvad kan en google oversæt dog ikke blive til. Nu har man dog i umindelige tider kaldt de amerikanske ”skyscrapers” for det mere beskedne ”skyskrabere”, selv om det vel burde være blevet til himmelskrabere, så man skal vel heller ikke sky alt, hvad de maskiner gør. Der er næppe grund til at sætte næsen i sky.

En af de mere morsomme maskinoversættelser jeg selv har set var et mødereferat, der var underskrevet af en vis Bill Smith. Det var blevet til send regningen til Smith, for betyder bill må`ske ikke regning eller fakturere?

BBB

Jeg har i al beskedenhed et par forslag til nye forkortelser. SMS, der jo egentlig betyder Short Message Service, kunne passende få den danske betegnelse ”System til Beskedne Beskeder” og forkortes til SBB (eller eventuelt BBS). SMS-spam kunne så passende blive til ”Beskidte Beskedne Beskeder” eller kort og godt BBB.

Besked betyder oprindeligt noget (man har fået) sendt eller tildelt, beskeden oprindeligt noget der er lille eller småt, og beskidt noget der er …

Noter:

Beskeden - fra nedertysk bescheden 'forstandig, mådeholden'; tillægsform af bescheden 'skelne, adskille', egentlig 'som kan skelne'

Besked - fra middelnedertysk besche(i)t, oprindelig noget der er skilt fra og det vil vel blandt andet sige ”tildelt”

Skidt - fra nedertysk schiet, schitt (som på engelske er blevet til 'shit', så er det sagt).

Så går vi rundt om …

Det er udmærket at være en ener, men mindre godt at være ene – med mindre man altså er sådan en med bær på, altså en enebærbusk. I stedet for at gå rundt om en enebærbusk, kan man bedre bruge enebærrene til at krydre snaps med. Enebær har faktisk givet navn til et par snapselignende drikkevarer. Vi kan altid diskutere om ”gin” er en sammentrækning af det franske ord for enebær, ”genièvre” eller det nederlandske ord for samme bær, nemlig ”jenever” eller ”jeneverbes”. I Nederlandene og Belgien har bærrene givet navn til den snapselignende ”genever”. Det skulle være godt for nyrerne. I hvert fald tilskrives opfindelsen en professor i medicin, Fransiscus Sylvius i Leiden, Nederlandene, der på 1600-tallet benyttede alkohol blandet med enebær som et godt og billigt middel mod nyresmerter. Man kan vel sige, at selv om det måske ikke hjælper, så kan det i det mindste få en til at føle sig bedre tilpas.

Geneveren spredte sig til England, efter at den nederlandske Wilhelm af Oranje kom på den britiske trone i 1689. Engelske soldater fik under religionskrigene smag for den. Gin blev som andet brændevin solgt på apoteket, og benyttet mod diverse plager. Ak ja, det var i de gode gamle dage, nu kan man vist ikke længere få snaps lægeordineret.

Gin er altså ikke spritny, og i øvrigt har spritny ikke noget med sprit eller spiritus at gøre. Vi har vist fået ordet fra det svenske ord ”sprittny”, som betyder 'splinterny', idet første led ”spritt” nok er omdannet af 'splint'.

Splittergal er en lignende konstruktion, men denne gang har vi fået det fra tysk, første led er nemlig fra nedertysk ”splitter-”, afledt af splitt, der betyder 'splint'. Det med splinter (eller sprit eller splitter) forstærker betydningen.

Man kan blive splittergal af at drikke for meget af de der drikkevarer forstærket med enebær.

Sofisme eller sufisme

Ja ordene lyder næsten ens men har ellers ikke noget med hinanden at gøre. Lad os tage sofismen først. I antikkens Grækenland anså sofisterne sig som de vise, som vismænd. Ordet kommer af sofia, der betyder visdom. Σοφίζω (sophizo) betyder "jeg er vis" og σοφός (sophós) "vismand". Deres modsætninger var filosofferne. Filosofferne var dem der ledte efter visdom eller vished, de var ven (filos) med visdommen (sofia). Og det indebærer jo en væsentlig forskel.

Sufismen har jeg truffet i Konya, Tyrkiet, i form af dansende dervisher, der drejede rundt i kreds og rundt om sig selv til lyden af fløjte, tromme og sang.

Sufisme er en mystisk bevægelse inden for islam, der tager afstand fra den jordiske verdens "falske glæder". Ordet sufisme stammer fra arabisk sufi 'mand klædt i uld' (af suf (صُوف) 'uld'). Det sigter til de første tilhængeres fattige dragt, idet bevægelsen er meget asketisk. Sufismens mål er at opnå viden om Allah, at få en tættere forbindelse til Allah for med tiden at blive ét med Allah. For at opnå deres mål benytter sufierne forskellige metoder som bøn, ihukommelse, meditation, dans og faste. Under udførelsen af disse metoder kan sufien komme i en trancelignende tilstand, der gør personen mere modtagelig for indsigt i det guddommelige.

Et par muligvis nyttige links:

http://www.religion.dk/artikel/321404:Indfoering--Hvad-er-sufisme

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/sufisme?highlight=sufisme

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sufisme

Klippet og skåret

Jeg håber det kun var dit hår der blev skåret sidst du blev klippet. Mine etymologiske kilder vil ikke ud med sproget om hvorfor det med at skære noget med en saks hedder at klippe. Af ”usikker oprindelse” skriver de. Måske er det en efterligning af den lyd det giver ”klip, klip”, men det er som sagt uvist. Nu interesserer jeg mig jo for sten og den slags, og har derfor studeret masser af klipper og skær, der stikker op i landskabet eller af havet, og se det er jo en anden snak og dog!

Ifølge Dan Hemming i "Guldhornenes tale" klippede opragende klippepartier i havstokken hul i bådene, og sådan nogle opragende dimser blev derfor kaldt klipper. På samme måde kommer skær (klippeskær) af at skære, igen med bådene som dem, der blev udsat for skæring. Jeg skal skynde mig at oplyse, at mine etymologiske kilder langt fra enige med disse udsagn. Nuvel, skær' den så skær' den! Udlægningerne taler så skærende til fantasien, at jeg skal undlade med at komme med tørre etymologiske modargumenter.

Fra 1979 - fås kun antikvarisk!

Du er min øjesten!

Bijouteri kommer fra det franske ord ”bijou”, som ifølge den svenske Wikipedia (under opslagsordet ”bijouterier”) skulle betyde "ögonsten" (øjesten). Det er nu så vidt jeg ved kun rent figurligt, for normalt betyder ”bijou” juvel eller smykke. Jeg har dog hørt franske gentlemen kalde deres bedre halvdel for ”ma bijou”, så noget er der måske om (øjesten)snakken. Jeg nævner blot dette for at finde en omvej til at skrive lidt om briller. Dem kalder svenskerne nemlig for "glasögon", altså glasøjne.

Bijouteri har ikke noget med briller at gøre. Strengt taget kommer bijou efter sigende fra et bretonsk ord (biz), der betyder finger (bretonsk er et keltisk sprog, der tales af et mindretal i Bretagne). Det bringer os så til en reklame på og for det andet tyske fjernsynsprogram, hvor en person (gerne en såkaldt kendis) holder to fingre for øjet og siger “Mit dem Zweiten sieht man besser”. Det er dobbelttydigt. Det kan både tydes som man ser bedre (ting) på kanal to og man ser bedre med briller - “meine zweiten Augen” er nemlig mit andet (sæt) briller. Med tænder er det anderledes. Der starter man med mælketænder, derefter får man forholdsvis blivende tænder, og de forlorne tænder bliver så det tredje sæt: ”den Dritten” (Mit den Dritten beißt man besser – man bider bedre med det tredje (sæt tænder)).

Inden vi går over til det danske ord briller, vil jeg da lige for en ordens skyld nævne det franske ord ”lunettes” for briller. ”Lunette” betyder lille måne (lyder det ikke romantisk?). Jeg har ladet mig fortælle at de første briller, eller rettere sagt brilleglas, var lavet af mineralet beryl (deraf i hvert fald navnet). Ren beryl er farveløs, men små mængder af metal kan farve det grønt, blåt, rødt, hvidt eller gult i mange nuancer. Det er ofte grønligt, og de mest kendte varieteter er de grønne smaragder. Det siges at den nærsynede kejser Nero satte et stykke smaragd for øjet for bedre at kunne se hvordan gladiatorerne kæmpede.

På engelsk hedder briller ”spectacles”, det kommer fra latin “spectaculum” ("skuespil") afledt af ”specere” 'at se'. Sådanne skuespil eller spektakler blev opført foran katolske kirker i Skandinavien i middelalderen, hvor man viste scener fra Biblen. Mange syntes åbenbart at disse se- og (ikke mindst) hørespil var rigeligt larmende, så på dansk, norsk og svensk er spektakel kommet til at betyde larm (norsk og svensk: “spetakkel”). Der kan man bare se! Og bortset fra det er briller da en særdeles udmærket opfindelse – uanset navnet ;-)