Jeg håber det kun var dit hår der
blev skåret sidst du blev klippet. Mine etymologiske kilder vil ikke
ud med sproget om hvorfor det med at skære noget med en saks hedder
at klippe. Af ”usikker oprindelse” skriver de. Måske er
det en efterligning af den lyd det giver ”klip, klip”, men det er
som sagt uvist. Nu interesserer jeg mig jo for sten og den slags, og
har derfor studeret masser af klipper og skær, der stikker op i
landskabet eller af havet, og se det er jo en anden snak og dog!
Ifølge Dan Hemming i "Guldhornenes
tale" klippede opragende klippepartier i havstokken hul i
bådene, og sådan nogle opragende dimser blev derfor kaldt klipper.
På samme måde kommer skær (klippeskær) af at skære, igen med
bådene som dem, der blev udsat for skæring. Jeg skal skynde mig at
oplyse, at mine etymologiske kilder langt fra enige med disse udsagn.
Nuvel, skær' den så skær' den! Udlægningerne taler så skærende
til fantasien, at jeg skal undlade med at komme med tørre
etymologiske modargumenter.
Fra 1979 - fås kun
antikvarisk!
No comments:
Post a Comment