Sufismen har jeg truffet i Konya,
Tyrkiet, i form af dansende dervisher, der drejede rundt i kreds og
rundt om sig selv til lyden af fløjte, tromme og sang.
Sufisme er en mystisk bevægelse inden
for islam, der tager afstand fra den jordiske verdens "falske
glæder". Ordet sufisme stammer fra arabisk sufi 'mand
klædt i uld' (af suf (صُوف)
'uld'). Det sigter til de første tilhængeres fattige dragt, idet
bevægelsen er meget asketisk. Sufismens mål er at opnå viden om
Allah, at få en tættere forbindelse til Allah for med tiden at
blive ét med Allah. For at opnå deres mål benytter sufierne
forskellige metoder som bøn, ihukommelse, meditation, dans og faste.
Under udførelsen af disse metoder kan sufien komme i en
trancelignende tilstand, der gør personen mere modtagelig for
indsigt i det guddommelige.
Et par muligvis nyttige links:
No comments:
Post a Comment