Du er min øjesten!

Bijouteri kommer fra det franske ord ”bijou”, som ifølge den svenske Wikipedia (under opslagsordet ”bijouterier”) skulle betyde "ögonsten" (øjesten). Det er nu så vidt jeg ved kun rent figurligt, for normalt betyder ”bijou” juvel eller smykke. Jeg har dog hørt franske gentlemen kalde deres bedre halvdel for ”ma bijou”, så noget er der måske om (øjesten)snakken. Jeg nævner blot dette for at finde en omvej til at skrive lidt om briller. Dem kalder svenskerne nemlig for "glasögon", altså glasøjne.

Bijouteri har ikke noget med briller at gøre. Strengt taget kommer bijou efter sigende fra et bretonsk ord (biz), der betyder finger (bretonsk er et keltisk sprog, der tales af et mindretal i Bretagne). Det bringer os så til en reklame på og for det andet tyske fjernsynsprogram, hvor en person (gerne en såkaldt kendis) holder to fingre for øjet og siger “Mit dem Zweiten sieht man besser”. Det er dobbelttydigt. Det kan både tydes som man ser bedre (ting) på kanal to og man ser bedre med briller - “meine zweiten Augen” er nemlig mit andet (sæt) briller. Med tænder er det anderledes. Der starter man med mælketænder, derefter får man forholdsvis blivende tænder, og de forlorne tænder bliver så det tredje sæt: ”den Dritten” (Mit den Dritten beißt man besser – man bider bedre med det tredje (sæt tænder)).

Inden vi går over til det danske ord briller, vil jeg da lige for en ordens skyld nævne det franske ord ”lunettes” for briller. ”Lunette” betyder lille måne (lyder det ikke romantisk?). Jeg har ladet mig fortælle at de første briller, eller rettere sagt brilleglas, var lavet af mineralet beryl (deraf i hvert fald navnet). Ren beryl er farveløs, men små mængder af metal kan farve det grønt, blåt, rødt, hvidt eller gult i mange nuancer. Det er ofte grønligt, og de mest kendte varieteter er de grønne smaragder. Det siges at den nærsynede kejser Nero satte et stykke smaragd for øjet for bedre at kunne se hvordan gladiatorerne kæmpede.

På engelsk hedder briller ”spectacles”, det kommer fra latin “spectaculum” ("skuespil") afledt af ”specere” 'at se'. Sådanne skuespil eller spektakler blev opført foran katolske kirker i Skandinavien i middelalderen, hvor man viste scener fra Biblen. Mange syntes åbenbart at disse se- og (ikke mindst) hørespil var rigeligt larmende, så på dansk, norsk og svensk er spektakel kommet til at betyde larm (norsk og svensk: “spetakkel”). Der kan man bare se! Og bortset fra det er briller da en særdeles udmærket opfindelse – uanset navnet ;-)