Det er udmærket at være en ener, men
mindre godt at være ene – med mindre man altså er sådan en med
bær på, altså en enebærbusk. I stedet for at gå rundt om en
enebærbusk, kan man bedre bruge enebærrene til at krydre snaps med.
Enebær har faktisk givet navn til et par snapselignende drikkevarer.
Vi kan altid diskutere om ”gin” er en sammentrækning af det
franske ord for enebær, ”genièvre” eller det nederlandske ord
for samme bær, nemlig ”jenever” eller ”jeneverbes”. I
Nederlandene og Belgien har bærrene givet navn til den
snapselignende ”genever”. Det skulle være godt for nyrerne. I
hvert fald tilskrives opfindelsen en professor i medicin, Fransiscus
Sylvius i Leiden, Nederlandene, der på 1600-tallet benyttede alkohol
blandet med enebær som et godt og billigt middel mod nyresmerter.
Man kan vel sige, at selv om det måske ikke hjælper, så kan det i
det mindste få en til at føle sig bedre tilpas.
Geneveren spredte sig til England,
efter at den nederlandske Wilhelm af Oranje kom på den britiske
trone i 1689. Engelske soldater fik under religionskrigene smag for
den. Gin blev som andet brændevin solgt på apoteket, og benyttet
mod diverse plager. Ak ja, det var i de gode gamle dage, nu kan man
vist ikke længere få snaps lægeordineret.
Gin er altså ikke spritny, og i øvrigt
har spritny ikke noget med sprit eller spiritus at gøre. Vi har vist
fået ordet fra det svenske ord ”sprittny”, som betyder
'splinterny', idet første led ”spritt” nok er omdannet af
'splint'.
Splittergal er en lignende
konstruktion, men denne gang har vi fået det fra tysk, første led
er nemlig fra nedertysk ”splitter-”, afledt af splitt, der
betyder 'splint'. Det med splinter (eller sprit eller splitter)
forstærker betydningen.
Man kan blive splittergal af at drikke
for meget af de der drikkevarer forstærket med enebær.
No comments:
Post a Comment