Ih, hvor er det kommunalt

Man kan måske studse over at kommune og gemen betyder det samme – nemlig ”fælles”.

Ja faktisk hedder kommune noget gement på tysk og nederlandsk, som jeg var vist i følgende tabel:

Tysk	Nederlandsk	Engelsk	Dansk
Gemein	gemeen	mean	fælles, ond
Gemeinde	gemeente		kommune
Gemeinschaft	gemeenschap	community	fællesskab
Allgemein	algemeen		almindelig, almen
	gemenebest	commonwealth

Nuvel, nu skulle en kommune gerne være et fællesskab, hvor man er solidariske med hinanden. Men lad os huske på et andet ord af samme familie, nemlig kommunisme. Ikke et ondt ord om kommunisme, som sådan. Egentlig er det en smuk tanke. Fællesskab og sameje, hvor alle er lige og modtager den samme ”løn” uanset hvad (læs eventuelt ”hvor lidt”) de præsterer, og ingen er arbejdsløse. Den gamle Sovjetunion var et grelt eksempel på, at dette ikke (i hvert fald ikke altid) fungerer helt efter hensigten i praksis. Husenes forfald i Cuba er et eksempel på en ulempe ved ”sameje” - hvem gider male et hus, der ikke er ens eget, og som man måske bliver tvunget til at flytte fra året efter.

I den katolske kirke bruges betegnelsen kommunion i øvrigt i stedet for nadver. Nadveren, eller altså kommunionen, er vel inderst inde et smukt eksempel på hvordan man kan dele alt, herunder det daglige brød (og alt hvad dette symboliserer), med hinanden. I Den Græsk-ortodokse Kirke bruger man faktisk ”ægte” brød som alterbrød - et rundt hvedebrød i to lag.

Men lad mig nu vende tilbage til ordene kommune og gemen. Ved slutningen af det 11. århundrede startede der i den vestlige del af det Tysk-Romerske Rige en bevægelse som i kilderne betegnedes med de latinske begreber coniuratio eller communio. For eksempel i Cambrai i det nuværende Nordfrankrig oprettede borgerne (under ed, jævnfør det schweiziske Eidgenossenschaft) i år 1077 en længere planlagt ”kommune” (på et tidspunkt hvor de kirkelige byherrer meget praktisk var fraværende). Det var begyndelsen til vores kommuner.

Ordet gemen har vi lånt fra fra middelnedertysk gemene 'almindelig, fælles'. Det kan i dag betyde sådan noget som fælles, ligefrem, almindelig, ordinær, simpel, tarvelig nederdrægtig og ondskabsfuld. Forskydningen i betydningen må være gået fra det der er fælles og dermed også almindeligt (middelmådigt) til uden nogen særlig værdi (fordi den ikke er over middel) og derfor simpelt – og hvis man er simpel kan man godt blive rigtig nederdrægtig. Det er sådan set et spørgsmål om, hvorvidt middel betyder, at glasset er halvfuldt eller halvtomt. Hvis det er halvfuldt har vi været solidariske med dem med tomme glas – hvis det er halvtomt bides hestene.

Lad os da blandt andet bruge Skærtorsdag og resten af påsken til at nyde fællesskabet for eksempel i familiens skød.

God påske og påskeferie allesammen!