Må jeg lige låne et ord?

Det kan vi ikke sige – så må vi låne! Når vi optager et ord i dansk fra et andet sprog, kalder vi det et låneord. Jeg finder det pudsigt, at ordet låneord er opstået som et låneord. Vi har lånt det fra det tyske ord ”Lehnwort”, men vi har ikke drømt om at give det tilbage igen. Det er sådant set heller ikke nødvendigt, for tyskerne kan stadig bruge deres oprindelige ord, og hvad mere er, andre kan også låne det, hvis de har lyst. Således skriver de både på svensk, nynorsk og norsk bokmål: ”lånord”. På nederlandsk er det blevet til ”leenwoord” og selv på engelsk har de måttet gribe til tysk, for at give udtryk for at et ord er lånt med ordet ”loanword”. Somme tider skriver de det i to ord som ”loan word”, så smager det måske mindre af at være lånt. På dansk havde vi jo også de to ord ”låne” og ”ord” i forvejen. Det er sammensætningen af de to ord til et nyt ord med en ny betydning, der er et lån. Det er et såkaldt ”oversættelseslån”. Og lån er sådan set mildt sagt. Vi har vel nærmere hugget ordet – brutalt og begærligt stjålet det. Jeg tror det er det, der kommer til udtryk i det islandske ord for låneord, nemlig ”tökuorð”. Nu forstår jeg desværre ikke ret meget islandsk, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forstå ved ”töku”. Jeg tror dog, at det en eller anden form af det islandske udsagnsord ”taka”, så jeg gætter på, at de mener et ”taget ord”, et ord som de har taget fra et andet sprog, hvad lyder mere ærligt.

Hvis jeg skulle have opfundet ordet ville jeg have overvejet ”bonusord” eller ”gaveord”. Et låneord er en gave fra et andet sprog. Denne gave beriger vores eget sprog, uden negative følger for den glade giver. Lyder det ikke poetisk (eller hedder det lyrisk)?

I stedet for ”lånt” skriver jeg derfor ofte ”fået”. Som for eksempel:

Ordet køkken har vi fået fra plattysk. Ordet tegl har vi via nedertysk fået fra latin tegula, der betyder 'teglsten'. Osv.

Tak kære andre sprog for jeres milde gaver!

Men nu må jeg naturligvis ikke glemme alle de kære ord som vi ”altid har haft”. De ord, som altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget, kaldes arveord. Arveord i dansk er fælles nordiske, fælles germanske eller fælles indoeuropæiske ord.

Lad os løfte den fælles arv!