Nøgle til nøgle

Ja man kan jo somme tider undre sig. Hvorfor hedder det for eksempel en gadenøgle, en svensknøgle og en altnøgle, men et garnnøgle. Vi har åbenbart lånt begge nøgler fra svensk. Det svenske ord ”nykil” eller ”nyckel” betød vist egentlig et ”krummet redskab”, og det passer da vist meget godt på en nøgle. På ældre dansk og visse (jyske) dialekter hed det i øvrigt også en løgle eller løgel, hvilket svarer til ældre svensk ”lykil” samt moderne islandsk ”lykill”.

Garnnøglet har vi lånt fra svensk dialekt ”nykla”, som vist er noget i retning af en knude, hævelse eller svulst.

Gyldendals etymologiske ordbog regner med at (dør)nøglen langt tilbage nok stammer fra urnordisk ”hnukila”, i familie med ”nok”, som også er en krummet fidus. Den mener endvidere, at (garn)nøglet stammer fra oldnordisk ”hnykill”, som er en hævelse eller svulst.

Krum eller rund, rullet og hævet? Jeg ved nu stadig egentlig ikke rigtig, om jeg finder det rimeligt, at det ene er fællesskøn og det andet intetkønt, bortset fra at der altså klart er tale om to forskellige ord med forskellig oprindelse.

Sådan er det nok bare B-)