bogstavelig spareplan

i begyndelsen var bogstavet. de store bogstaver vel at mærke. de var ret kantede og derfor rimelig nemme at ridse ind i sten eller bøgestave eller hvad man nu havde at skrive på dengang. senere da man fandt andre materialer at skrive på opfandt man de små bogstaver, de egnede sig fortrinligt til munkenes kopiering af juleevangeliet, de ti bud og den slags på papir og med gåsefjer. men man havde jo også stadig de store bogstaver, så de måtte vel også bruges til noget. man skrev julius, sofie, rom og andre navne med stort begyndelsesbogstav. man begyndte sætninger med stort og nye afsnit fik et ekstra stort bogstav at begynde med. alle navneord blev efterhånden skrevet med stort begyndelsesbogstav og en række forkortelser blev skrevet med stort.

det år jeg begyndte i skolen kom der en ny retskrivningslov, som betød, at jeg ikke skulle lære at skrive alle navneord med stort. Det lettede jo min skoletilværelse en hel del. ellers var jeg sikkert aldrig blevet til noget. i tyskland skriver man stadig navneord med stort. i tresserne fik jeg dog en del breve fra tyskere, der deltog i en bevægelse, hvor man skrev alt med småt – simpelthen alt. jeg gad nok vide, hvordan det er gået med den protestbevægelse.

hvad skal vi dog også med alle de der store bogstaver i disse sparetider. vi kan skære bogstaverne ned til det halve og spare en masse tryksværte. hvorfor skal allah, muhammed, thorning og vorherre dog skrives med stort? i disse demokratiske tider er alle vel lige lige. ned med de store! usa, kina og rusland tag hatten af og kom ned til vi andre små.

i 2014 vil vi spare ekstra meget. er det ikke et godt forsæt, i stedet for at fortsætte, som vi plejer. godt nytår fra ole alle sammen, både store og små ;-)

ps: jeg har naturligvis også kortet dette indlæg ned til det halve. det manglede da bare. sådan har jeg sparet jer for en masse vås/words