Gøre en flue til en myg

Det med at man ikke skal gøre en myg til en elefant er åbenbart en meget gammel talemåde. I hvert fald har jeg kunnet spore det tilbage til både klassisk latin og oldgræsk. Der er dog efter min mening en interessant lille detalje, idet man både på latin og oldgræsk ikke taler om en myg, men om en flue. På latin ”Elephantem ex musca facis” (Du gør en flue til en elefant) og på oldgræsk ”Ἐλέφαντα ἐκ μυίας ποιεῖς” (Du gør en flue til en elefant). Nu ligger det dog således, at ordet myg menes at være en lydefterligning, ligesom det latinske ”musca” og det græske ”myia” (μυῖα), der også menes at efterligne en summelyd. Interessant nok hedder det også på fransk ”faire d’une mouche un éléphant” (gøre en flue til en elefant). Også ordet ”mouche” minder lydligt om ”musca” og ”mya” og ”myg”. Det kan man derimod ikke sige om de germanske ord ”vlieg”, ”Vliege” og ”flue”. Det kunne efter min beskedne mening være en medvirkende årsag til at man på nederlandsk og tysk siger henholdsvis: ”van een mug een olifant maken” (”mug” udtales ”myg”), ”aus einer Mücke einen Elefanten machen” og på dansk altså ”gøre en myg til en elefant”.

På spansk hedder en flue ganske vist vist nok ”mosca”, men her er talemåden dog blevet til ”hacer de una pulga un elefante”, altså ”gøre en loppe til en elefant”. Nåh ja, man kan vel ikke få regnestykket til at gå op hver gang, vel ;-) Apropos de små detaljer sad en svensker i toget ved siden af en franskmand, da en flue gjorde sit indtog, og svenskeren udbrød ”Voici le mouche”. Franskmanden rettede det omgående til ”la mouche”. Svenskeren hævede øjenbrynene og sagde imponeret ”Du ser mycket bra”.