Ikonet

I Henning Mankells ”Den mand, der smilede” (på svensk ”Mannen som log”) viser en myrdet sagfører sig, så vidt jeg husker, at have en meget værdifuld samling af ikoner. Jeg har lige tegnet et ikon for ”forbud mod servering af kaffe i sort”. Det er ikke meget værd, men jeg er nu heller ikke noget ikon, som Henning Mankell, eller for den sags skyld Michelangelo.

Ikon kommer fra det oldgræske ord εἰκών, der betyder billede. Ikoner var i første omgang små hellige billeder for eksempel af Jomfru Maria eller en eller anden helgen. De blev hovedsagelig brugt inden for den græsk-ortodokse og russisk-ortodokse kirke, og på de russiske ikoner er de malede personer ofte omgivet af en glorie af værdifulde metaller og ædelstene, altså rigtig noget for samlere, der samtidig har mange penge.

Ikon kom senere også til at betyde et forbillede, kendt i Danmark fra omkring 1970, om personer der stod som symbol på noget, der er/var oppe i tiden. Ordet sneg sig også ind i computerverdenen, atter i betydningen små billeder, nemlig små billedsymboler på skærmen til at klikke på med musen.

Det bedste af det hele er måske de nyere humørikoner. De bedst kendte humørikoner er nok de såkaldte smileys, som for eksempel ;-) og så videre.

Nu kan man selvfølgelig altid diskutere om humørikonerne og min kaffeikon snarere er piktogrammer, men ikon lyder nu kort og godt … og godt humør kan vi næppe få for meget af :-)