Ja selv om disse måleenheder blev
officielt afskaffet i 1907, kan jeg da stadig huske at nogle bad
om en pægl dit eller to pægle dat. Sådan set er det stort set lige
så enkelt, som at et pund er ca. et halvt kilo. En pot mælk er ca.
en liter mælk, og der går fire pægle på en pot. Jeg kan også
huske at frugt blev vejet i lispund. Et lispund er ca. 16 pund, det
vil sige 8 kg. Lispund blev officielt afskaffet 1861, men hang altså
stadig i vægten, da jeg var dreng, og så gammel er jeg da nu heller
ikke ;-) Vægten man brugte var naturligvis en bismervægt. Den var
nem at have med på cyklen. Det er sådan en vægtstang med en krog i
den ene ende, og så skubbede man med et lod hen over vægten til der
var ligevægt, og vægten således kunne aflæses. Det plattyske
bisemer kom vist fra tyrkisk batman, der var en vægtenhed på ca. 10
kg (altså lidt mere end et lispund).
Ja så var der også noget med at sætte
sit lys under en skæppe. En skæppe var 17,39 liter (samt et hertil
indrettet skæppemål), men den blev også officielt afskaffet i
Danmark med indførelsen af metersystemet i 1907. Derudover blev
skæppe også brugt om en skæppe land (= 689,5 m2). En
skæppe land blev i øvrigt delt i fire fjerdingkar. Sammenhængen
mellem volumen og areal var denne. Jeg citerer her fra Wikipedia:
”En tønde land skulle tilsås med
een tønde korn.
En tønde rummede ca 139 liter korn
(udsæd), og vejer 100 kg. Det var i datidens enheder 144 potter
korn, der skulle fordeles på 13.824 kvadratalen, dvs, at een potte
skulle dække 96 kvadratalen. Det er én liter korn til knap 40 m².
Ved at opdele tønden i mere
håndterlige størrelser − og arealet tilsvarende − var det
lettere at få kornet sået jævnt.
Man begyndte med at hælde kornet over
i et skæppemål. 8 skæpper svarede til een tønde. Dvs en skæppe
kunne rumme ca 17,5 liter korn, − ca 139 liter delt med 8.
Det område een skæppe skulle dække
var en ottende del af en tønde land, eller 36x48 alen. Det er ca 22m
x 30m. Og lidt voldsomt at fordele jævnt per håndkraft, da de ca
17,5 liter korn vejer ca 12,5 kg, (een ottende del af 100kg)
Derfor var det naturligt at opdele
denne skæppe i fjerdedele, såkaldte fjerdingkar.”
Det hele var faktisk ganske enkelt og
logisk, men måske var det alligevel meget godt at vi gik over til
metersystemet. Om ikke andet gjorde det da en del regnestykker
enklere for de stakkels skolebørn.
No comments:
Post a Comment