Saturday 28 December 2013

Hvor mange pægle går der på en pot?


Ja selv om disse måleenheder blev officielt  afskaffet i 1907, kan jeg da stadig huske at nogle bad om en pægl dit eller to pægle dat. Sådan set er det stort set lige så enkelt, som at et pund er ca. et halvt kilo. En pot mælk er ca. en liter mælk, og der går fire pægle på en pot. Jeg kan også huske at frugt blev vejet i lispund. Et lispund er ca. 16 pund, det vil sige 8 kg. Lispund blev officielt afskaffet 1861, men hang altså stadig i vægten, da jeg var dreng, og så gammel er jeg da nu heller ikke ;-) Vægten man brugte var naturligvis en bismervægt. Den var nem at have med på cyklen. Det er sådan en vægtstang med en krog i den ene ende, og så skubbede man med et lod hen over vægten til der var ligevægt, og vægten således kunne aflæses. Det plattyske bisemer kom vist fra tyrkisk batman, der var en vægtenhed på ca. 10 kg (altså lidt mere end et lispund).

Ja så var der også noget med at sætte sit lys under en skæppe. En skæppe var 17,39 liter (samt et hertil indrettet skæppemål), men den blev også officielt afskaffet i Danmark med indførelsen af metersystemet i 1907. Derudover blev skæppe også brugt om en skæppe land (= 689,5 m2). En skæppe land blev i øvrigt delt i fire fjerdingkar. Sammenhængen mellem volumen og areal var denne. Jeg citerer her fra Wikipedia:
”En tønde land skulle tilsås med een tønde korn.
En tønde rummede ca 139 liter korn (udsæd), og vejer 100 kg. Det var i datidens enheder 144 potter korn, der skulle fordeles på 13.824 kvadratalen, dvs, at een potte skulle dække 96 kvadratalen. Det er én liter korn til knap 40 m².
Ved at opdele tønden i mere håndterlige størrelser − og arealet tilsvarende − var det lettere at få kornet sået jævnt.
Man begyndte med at hælde kornet over i et skæppemål. 8 skæpper svarede til een tønde. Dvs en skæppe kunne rumme ca 17,5 liter korn, − ca 139 liter delt med 8.
Det område een skæppe skulle dække var en ottende del af en tønde land, eller 36x48 alen. Det er ca 22m x 30m. Og lidt voldsomt at fordele jævnt per håndkraft, da de ca 17,5 liter korn vejer ca 12,5 kg, (een ottende del af 100kg)
Derfor var det naturligt at opdele denne skæppe i fjerdedele, såkaldte fjerdingkar.”

Det hele var faktisk ganske enkelt og logisk, men måske var det alligevel meget godt at vi gik over til metersystemet. Om ikke andet gjorde det da en del regnestykker enklere for de stakkels skolebørn.

No comments:

Post a Comment