Armensk

Hvor mange armenere bor der egentlig i Syrien? spurgte jeg Google, for Syrien er jo en blandet landhandel med Babel-agtige tilstande, hvor der (helt fra meget gammel tid) ud over arabisk tales en hel del aramæisk, kurdisk, armensk og tyrkisk. Det ville Google nu ikke rigtig svare på på dansk, men Google mestrer jo mange sprog. Så vidt jeg kan se på «Google oversæt» oversætter den ”problemfrit” mellem 67 forskellige sprog, herunder dansk og armensk (se http://translate.google.com/?hl=da&tab=jT#da/hy/Danmark). Således kan man lære, at Danmark på armensk hedder Դանիա, og oven i købet høre, hvordan det udtales (som Dania). Selv kalder de nu ikke sproget for armensk, men for hayeren (Հայերեն). Som du kan se, har de deres eget (gamle) alfabet og skriver de som os fra venstre mod højre. Alfabetet er enkelt nok. Det er, om jeg så må sige, et ”rigtigt” alfabet. Det begynder med ա (a) og ender (mærkeligt nok) med ֆ (f eller ph – kan du se at det minder lidt om det græske φ, phi), og altså hverken med å eller ω (omega). Da jeg skulle til at se på deres computer-tastatur, konstaterede jeg, at der findes både en øst- og en vest-variant, men forskellen er nu ikke så stor.
I Syrien tales armensk af såkaldte syrisk-armenere. Og det blev for nogle år siden anslået, at der var omkring 150000, de fleste i Aleppo, en by som vi desværre for øjeblikket ser meget til i fjernsynet. Der findes også en by (Քեսապ – Kesab), hvor flertallet af indbyggerne er armenere. Jeg er bange for, at antallet af armenere i dagens Syrien er drastisk formindsket. Som så mange andre flygter armenerne i stort tal. Det anslås for eksempel, at omkring 7000 of Syriens kristne armenere er flygtet til Armenien efter borgerkrigens begyndelse. Det Armenien, der overlevede som en sovjetrepublik (blandt andet efter det armenske folkedrab (armensk: Հայոց Ցեղասպանություն), også kendt som den armenske deportation, Armenien-massakren eller det armenske holocaust i det Osmanniske Rige i årene fra 1915 til 1917 (Nogle af den tids flygtninge havnede i den nordlige del af Libanon og Syrien). Nå ja på armensk hedder Armenien naturligvis Hayastan (Հայաստան). Langt tilbage var Armenien mere end dobbelt så stor, og dækkede for eksempel næsten den østlige halvdel af Tyrkiet (og som sagt egne i den nordlige del af Libanon og Syrien). Egentlig opstod det af asken fra landet Ur, som vi kender det fra Biblen og verdenshistorien. Abraham var født i «Ur i Kaldæa». Ur udviklede sig som sæde for et kongedømme i perioden 3000-2400 f.Kr. Vore dages Armenien (i Kaukasus med hovedstaden Jerevan) har omkring 3 million indbyggere.
Jeg håber din computer kan vise de armenske bogstaver rigtigt – Windows 8 kan (og Mac har som sædvanligt naturligvis ingen problemer) ;)

Der var rav i Karens Hytte

Det er ravruskende forkert at lave rav i gaden, og alligevel drev antikvitetshandler Karen Hamre, da jeg var ung en sæsonforretning i Blokhus under mottoet “Der er rav i Karens Hytte”, hvor hun solgte rav og andre smukke sager. Den slag rav, som man med meget held kan finde på stranden, vel at mærke. Rav er et godt gammelt nordisk ord. På oldnordisk hed det ”raf”. Ordet er beslægtet med ”ræv”, og den oprindelig betydning af både rav og ræv er ”noget rødbrunt”.

Eget billede af rav.

På islandsk hedder rav stadig ”raf” og heraf har de dannet ordet ”rafmagn” (egentlig rav-mængde), der betyder elektricitet, og det er vel ikke så mærkeligt, får når man stryger rav mod for eksempel en ulden trøje, opstår der statisk elektricitet. De gamle grækere kaldte rav for ἤλεκτρον (elektron), så det danske ord for elektricitet kommer også fra et ord for rav.

Mærkeligt nok er svenskerne gået over til at kalde rav for bärnsten, på linje med det tyske Bernstein og det nederlandske barnsteen. Det skyldes (vist nok) en anden egenskab ved denne mærkelige form for sten, nemlig at den kan brænde (det er altså en brændesten).

Når man i England går over for gult, bruger de undertiden det engelsk ord for rav, nemlig ”amber” om lysreguleringens gule farve.

I Vilnius, i Litauen, besøgte jeg en gang et, efter min beskedne mening, meget interessant rav-museum. Adgangen er gratis, for de vil også gerne sælge en række smukke ting af rav. På litauisk hedder rav så i øvrigt ''gintaras'' skulle jeg hilse og sige (og på lettisk dzintars). Etymologien af dette baltiske ord taber sig desværre i tågen, vel blandt andet fordi rav var en vigtig baltisk handelsvare allerede da diverse romere begyndte at skrive om alle de mærkelige folkeslag ”oppe nord på”.

Og så får i lige lidt om elektricitet på islandsk:

”Það rafmagn sem notað er á Íslandi er nánast allt framleitt úr endurnýjanlegum orkugjöfum ólíkt því sem gerist hjá mjög mörgum öðrum þjóðum sem fá meirihluta raforku sinnar úr brennanlegu eldsneyti. ”

(Næsten al den elektricitet, der anvendes i Island er produceret fra vedvarende energikilder, i modsætning til mange andre lande, hvor hovedparten af elektriciteten fås fra diverse brændstoffer – ja jeg tror altså nok at det sådan ca. er hvad skribenten mente, ellers må i meget undskylde).

Mal bare byen rød

Det siges at være sjovt at male byen rød en gang imellem. På internettet (ordforklaring.dk) kan man finde denne forklaring på, hvorfor det hedder at male byen rød.

Det var et gammelt socialdemokratisk slogan fra dengang socialdemokraterne stadig var "røde". Slogannet var en opfordring til at skaffe nye medlemmer til partiet og dermed "male byen rød".

Oprindeligt havde slogannet dog en dobbeltbetydning. Det var forfattet af malermester Møller, der havde en vis evne til at finde på fængende sloganner, se også ”Den der kommer først til Møller får først malet”. I malermesterens hjemby Ikast, var der nemlig ingen, der var i tvivl om, hvem de skulle gå til, hvis de ville have malet byen rød (eller en hvilken som helst anden farve).

Og den (ord)forklaring lyder måske rimeligt nok, men i virkeligheden går udtrykket længere tilbage, og har vi fået det fra England. Da et lystigt jagtselskab engang i 1837 fejrede dagens udbytte, malede den kraftigt berusede tredje markise af Waterford bogstaveligt talt flere bygninger i gaden High Street i byen Melton Mowbray røde … og således kom det åbenbart på mode ”to paint the town red”.

Jo, det er ganske vist!

Kabylsk

Taler du kabylsk? Ja, der er faktisk et sprog der hedder kabylsk, og det tales vel at mærke af betydeligt flere end dem der taler O'Odham (et sprog der tales i Arizona). Kabylerne eller Kabyl-folket (af arabisk kebaïl, "stammerne") er en berberisk folkestamme i Algeriet, i Kabylerbjergene i det nordlige Afrika. Sandsynligvis fordi ordet kabyler ligner ordet krapyl, blev det tidligere anvendt som skældsord, for eksempel som ”din forbandede kabyler”, han er en ”slem kabyler” eller en ”stor kabyler”, det vil sige med betydningen ”slyngel” eller ”bandit”. Nu må det måske nok indrømmes, at kabyler jo er berbere, og at dette ord kommer fra arabisk barbari, "uciviliseret", "fremmed", men oprindeligt var det græsk, βάρβαρος bárbaros, "fremmede", "ikke-græsk", ordet "barbar" har samme rod. På berberisk selv er lyden noget anderledes, for der bruges: imazighen, "frie mænd", ental amazigh). Nutidens ildesete fremmede i Danmark er åbenbart ”perkere”, som en blanding af perser og tyrker. Hvad har de stakkels fremmede dog gjort? Man må blot konstatere, at tendensens til at hakke ned på dem der er anderledes, ikke er ny.

Kort over Kabylien

Den historiske og etniske region Kabylien dækker flere provinser i Algeriet. Det er en region man ikke sådan skal kimse med, for Kabylien betragtes som den vestlige civilisations vugge. For dem der har læst latin er området måske mere kendt som Numidien. Numidien var et kongerige i Nordafrika, der bestod fra 202 f.Kr. til 64 f.Kr. I år 64 f.Kr. blev Numidien indlemmet i Romerriget (efter slaget ved Thapsus). Romerne kaldte de folk, der boede der for numider, og det er nok stort set dem vi i dag kender (eller ikke kender) som kabyler. Kabylsk er et officielt anerkendt sprog i Algeriet, hvor arabisk dog er det eneste officielle sprog. På grund af det tidligere franske overherredømme spiller fransk også stadig en vigtig rolle, som det fremgår af nedenstående vejskilt.

Vejskilt med arabisk, kabylsk og fransk tekst (Velkommen til Isser)

Min MAC, der ellers kan gengive de fleste af alverdens skrifttegn, kan (stadig) ikke klare kabylsk. Deres skrifttegn (berberalfabetet, der også går under navnet tifinagh) ligner ikke rigtig noget, jeg ellers kender ;)

Tifinagh alfabetet

Det dumme stumme å

Jeg homgås jævnligt mennesker, der ikke kan øre om et hor begynder med å. Det her hikke godt hat skulle til Holbæk og havne i Ålbæk. Tænk dig at kalde på Hanne, og så kommer Anne oppende. Jeg tager atten haf for dem der ar problemer med hat hudtale å og halligevel kan finde til Irsals. Der kan de gå ned til avnen og se hud over avet, en hudsigt der er særlig ærlig ved solnedgang.

Hudtaleproblemet gælder blandt handet dem, der ar fransk eller græsk (hvor man ikke ar noget h) som modersmål, men det gælder også visse dialekter, som fx cockney (en dialekt fra Londons ”East-End”).

Her er en lille smagsprøve for de engelskkyndige: "One Sunday morning some years ago I sat in a bus behind a man who had a little boy of about four in his lap. The child had a picture-alphabet book, and the father was explaining it carefully; when they came to h, the picture was of a hedgehog. The man said: ”that’s an edgeog. It’s really two words, edge and og.”” Herefter vil jeg definere en hanhund som to hor, nemlig en and og en und.

Hvis man er så heldig at være født i Vendsyssel er man heldigvis så vis, at man kan kende forskel på hvis og vis … men det er et privilegium ;-)

Agerligt

”Den, der ager med stude kommer også frem”. Mærkeligt fremkommer dette udtryk ikke i min udgave af Vogel-Jørgensens ”Bevingede ord”. Det er ifølge andre kilder vist nok af jysk oprindelse, og det kan vel være rigtigt nok, for jyderne er nu ikke studedumme eller oksedumme, eller hedder det nutildags ”codume”?

Egentlig var det den der ”ager” jeg ville skrive om. Den oprindelige grundbetydning var efter sigende at sætte noget i bevægelse (ligesom de trækkende stude) eller med andre ord at ”drive”. Ageren var så den jord kvæget blev drevet ud på (og har altså ikke noget med skuespillernes ageren at gøre). På oldnordisk hed det ”akr” for det er er godt gammelt ord, der går igen på mange såvel gamle som nye sprog. Således hed det for eksempel på sanskrit ”ajras”, på oldgræsk ”agros” og på oldengelsk ”æcer”. På tysk hedder ager ”Acker” og på nutidens nederlandske er det blevet til ”akker”.

Nu skal vi naturligvis ikke lade os forlede til for megen sammenlignning, og tro at det samme ord betyder det samme på alle sprog. På færøsk har de også et ord, der hedder ”akker”, men det betyder ”anker”. Også dette ”akker” er dog vel forankret i det oldnordiske, da det kommer fra oldnordisk ”akkeri”.

Og til slut en lille parentes om det oldengelske ”æcer”. På moderne engelsk er en ”acre” blevet til et konkret flademål svarende til ca. 0,4 hektar. På senere oldengelsk var det nemlig lig med det stykke land (den ager eller agerjord), som et spand okser kunne pløje på én dag.

Jo, den der driver med okser får også pløjet (men det er nu nemmere med en traktor) ;)

Tegnet på …

Jeg har foretaget en videnskabelig undersøgelse af folks sovevaner. Da der for øjeblikket skal spares på alle undervisnings- og forskningsbudgetter har jeg måttet indskrænke forsøget til to forsøgspersoner, en af hvert køn. De er til gengæld udvalgt helt vilkårligt og uvildigt blandt alle beboerne i vores soveværelse. Det viser sig, at halvdelen af befolkninger sover som en pind, symboliseret ved tegnet !, undertiden med et enkelt bøjet knæ, i en variant af hvad der i faglitteraturen også er kendt som natostilling. Den bedre halvdel sover som et spørgsmålstegn, symboliseret ved tegnet ?, i faglitteraturen også kendt som føtusstilling. Jeg beklager meget at symbolerne ! og ? måske tyder på, at folk sover med hovedet nedad. Det skyldes de danske tegnsætningsregler. Hvis jeg havde skrevet rapporten på spansk havde jeg haft mulighed for at bruge både ? Og ¿ . Nu må man eventuelt nøjes med at vende papiret eller computerskærmen på hovedet … eller bruge fantasien!

Et overraskende resultat af forskningen (som jeg ikke er kommet sovende til) er at den overvægtige, æh overvejende del af dem der sover som en pind er mænd, medens kvinder gennemgående, undskyld jeg mener vist gennemsovende, sover som spørgsmålstegn. Årsagen hertil kan man kun gætte sig til (eventuel videre forskning kan måske belyse dette emne). Hvis vi ser på de aktuelle prøvepersoner, har de personer, der sov som en pind, engang været soldat, dengang der var rigtige soldater til. Dem der sov i føtusstilling, har engang, da de var i den fødende alder, bragt et vist antal børn til verden. Om disse kendsgerninger har haft varende indflydelse på de pågældende personers sovestillinger er fortsat uvist.

Det må således konkluderes, at der er stort behov for yderlige soveforskning, så hermed et tidligt godnat, og sov godt!? ;-)

Luftigt loft

Hvis jeg har forstået det rigtigt, hvilket muligvis er tvivlsomt, så betyder det islandske ord ”loft” både loft, luft og himmel. Og en vis forbindelse er der vel … deropad.

Nuvel, jeg har prøvet at finde en rimelig definition på luft, og her er et par af mine forsøg.

1. Luft er det man ikke ser, når man kigger op mod himlen, eller for den sags skyld op i loftet, hvis man nu ligger og tænker over tilværelsen.
2. Luft er 78,1% kvælstof, 20,9% ilt, 0,9% argon, 0,0018% neon, 0,0001% krypton, 0,0005% helium, 0,00005% brint,  0,000009% xenon plus lidt vanddamp, CO2, methangas og sådan omkring 0,000004% ozon (afhængigt af vejr og vind og fabrikkernes og bilernes oseri)
3. Luft er det man skal have ned i lungerne, hvis man vil have håb om at leve videre.
4. Luft er noget gas.

Ja, enten får jeg det altså defineret for luftigt eller for tørt. Det er sådan ikke rigtigt til at få hold på.

Men tilbage til det danske ord ”loft”. Det kommer fra oldnordisk/norrønt ”lopt”, som betød både 'loft' og 'luft', men oprindelig vist nok var 'tag af bark' – således betød det oldhøjtyske ord ”louft” grangiveligt 'bark'.

Når man løfter noget, fører man det op i luften. Og nu fik jeg så løftet – eller hedder det nu luftet - nogle luftige tanker om mine rotter på loftet, der forstyrrer fluerne på loftet nedenunder med deres trampen. Herefter kan jeg vel med ro i sindet vende tilbage til den bark'se virkelighed?

Navnedag

Skikken med at fejre ens navnedag er for længst gået i glemmebogen i Danmark. Min navnedag er for eksempel den 29. juli. Navnet Ole er afledt af Oluf, Olaf eller Olav. Olav den Hellige døde den 29. juli i Slaget ved Stiklestad, og dagen fejres i nutiden stadig som folkefester i Norge og på Færøerne. Den 29. juli er Olavs og dermed Oles navnedag.

En persons navnedag er den dag som ifølge almanakken er tilegnet personens fornavn. De tidlige navnedage var hovedsagelig knyttet til en liste over helgener og martyrer, som altså for eksempel Olav den Hellige, og navnedagene blev oprindeligt fejret mere til deres ære end til en særskilt person. Tag for eksempel Mortensdag, den 11. november, i øvrigt også kaldet 'Martini' (hvad med en ”dry martini” ?)

Idag, den 5. april, er det Irenes navnedag. Irene var oprindeligt navnet på en martyr fra Thessaloniki i Grækenland. Det græske ord irene (ειρήνη) betyder fred. Så lad os håbe at dagen i dag bringer lidt mere fred i denne verden.

Nu skal man passe lidt på med at bruge almanakken til at finde navne til ens børn. Således hørte jeg engang om en congoleser, der her Fetnat. Hans mor havde kigget i almanakken for at finde navnedagsnavnet. I almanakken for dagen, hvor drengen blev født, stod der ”Fêt.nat”, hvilket i parentes bemærket stod for ”fête nationale”, altså ”nationaldag”. Ak ja, sådan misforstås så meget.