”Den, der ager med stude kommer også
frem”. Mærkeligt fremkommer dette udtryk ikke i min udgave af
Vogel-Jørgensens ”Bevingede ord”. Det er ifølge andre kilder
vist nok af jysk oprindelse, og det kan vel være rigtigt nok, for
jyderne er nu ikke studedumme eller oksedumme, eller hedder det
nutildags ”codume”?
Egentlig var det den der ”ager” jeg
ville skrive om. Den oprindelige grundbetydning var efter sigende at
sætte noget i bevægelse (ligesom de trækkende stude) eller med
andre ord at ”drive”. Ageren var så den jord kvæget blev drevet
ud på (og har altså ikke noget med skuespillernes ageren at gøre).
På oldnordisk hed det ”akr” for det er er godt gammelt ord, der
går igen på mange såvel gamle som nye sprog. Således hed det for
eksempel på sanskrit ”ajras”, på oldgræsk ”agros” og på
oldengelsk ”æcer”. På tysk hedder ager ”Acker” og på
nutidens nederlandske er det blevet til ”akker”.
Nu skal vi naturligvis ikke lade os
forlede til for megen sammenlignning, og tro at det samme ord betyder
det samme på alle sprog. På færøsk har de også et ord, der
hedder ”akker”, men det betyder ”anker”. Også dette ”akker”
er dog vel forankret i det oldnordiske, da det kommer fra oldnordisk
”akkeri”.
Og til slut en lille parentes om det
oldengelske ”æcer”. På moderne engelsk er en ”acre” blevet
til et konkret
flademål
svarende til ca. 0,4 hektar. På senere oldengelsk var det nemlig lig
med det stykke land (den ager eller agerjord), som et spand okser
kunne pløje på én dag.
Jo,
den der driver med okser får også pløjet (men det er nu nemmere
med en traktor) ;)
No comments:
Post a Comment