Konsonantalfabeter – som det arabiske og hebræiske

Vores (latinske/romerske) alfabet består som bekendt af en række konsonanter (medlyde) og vokaler (selvlyde). Sådan er det ikke med alle alfabeter. Der findes alfabeter som kun har konsonanter (eller medlyde). Det mest kendte af disse konsonantalfabeter er nok det arabiske. Således skrives det arabiske ord for ørken, nemlig Sahara (eller Sahra), i princippet som SHR (eller rettere RHS, da de jo skriver det bagfra). Nu kommer jeg naturligvis med det samme i vanskeligheder med denne forklaring, da det første bogstav i moderne arabisk er ”alif” der i begyndelsen af et ord skrives således:

og ofte udtales som a i ”abe”. Principielt er alif dog ingen fonem, det vil sige det står ikke for nogen sproglyd, hverken selvlyd eller medlyd. Det får kun en lydlig betydning, når det står sammen med andre bogstaver. Det kan forlænge en vokal (selvlyd), for eksempel til langt a, det kan virke som bærebogstav, for eksempel for stød eller pust, eller det kan være stumt.

Som i kan se her nedenunder, hvor de arabiske bogstaver er givet et tilsvarende latinsk lydtegn er alle gengivet som konsonanter. Bemærk at alfabetet naturligvis er skrevet fra højre mod venstre.

Fonem kommer fra det græske ”fone” (φωνή), der betyder lyd. Fonetik er læren om sproglyde. Vi kender også telefon sammensat af tele (fra græsk τηλέ, der betyder "på afstand") + fon (fra græsk φωνή, der betyder lyd eller stemme).

Ordet alfabet kommer fra de to første bogstaver i det græske alfabet, alfa (αλφα) og beta (βῆτα). Det græske alfabet var en forløber for vores latinske alfabet. Det andet bogstav i det arabiske alfabet kaldes ba (her har vi altså alif + ba). I det hebræiske alfabet kaldes de to første bogstaver ”alef” og ”bet”, men de ser unægtelig lidt anderledes ud end de arabiske. Også det hebræiske alfabet skrives og læses fra højre mod venstre og indeholder heller ingen vokaler. Man må således selv "gætte" hvilke vokaler der skal indsættes.

Alle de alfabeter jeg her har nævnt stammer fra det 3000 år gamle fønikiske alfabet.

Dette alfabet er som det ses også et konsonantalfabet.

Her er så alef + bet på hebræisk (fra højre mod venstre). Så kan i jo selv sammenligne.

Bogstavet A, det vil sige alef er afledt af det vestsemitiske ord for okse, og formen af bogstavet kommer fra en hieroglyf, der viste et oksehoved - på det fønikiske (liggende) A kan med god vilje se de to oksehorn.stikke ud. Ja og sådan har hvert enkelt bogstav sin egen historie. B (beta/beth) står hus, C (gamma/gimel) for kamel osv. Jeg må her dog hellere bemærke, at nok overtog grækerne de fønikiske bogstavnavne, men de omdannede dem til for dem meningsløse ord, der begyndte med den lyd, bogstavet repræsenterede. Grækerne var også så venlige, at omtyde visse tegn til tegn for vokaler - tak for det kære grækere, for det har gjort skriftsproget lidt lettere at håndtere,

Mit eget første møde med det arabiske alfabet var for cirka 55 år siden, da jeg havde en penneven i Pakistan. Han lærte mig lidt urdu. Urdu er officielt sprog i Pakistan ved siden af engelsk. Moderne hindi (som de taler i Indien) og urdu (som de taler i Pakistand) er stort set det samme sprog. Hindi skrives imidlertid med devanagari alfabetet, medens urdu bruger et alfabet der ligger meget tæt op ad det arabiske. Egentlig er det en lettere ændret form af det persiske alfabet, der igen er en lettere ændret form af det arabiske alfabet. Denne tilpasning har været nødvendig af hensyn til disse andre sprogs afvigende sproglyde (fonemer) – ligesom vi på dansk jo har tre ekstra bogstaver æ, ø og å, som ikke fandtes i det oprindelige latinske alfabet. Et andet tidligt møde med det arabiske alfabet havde jeg i øvrigt på en gammel tyrkisk kirkegård på den græske ø Chios, hvor teksten på gravstenene var skrevet med arabiske tegn. Selv om tyrkisk via islam er påvirket af arabisk er det dog et helt andet sprog (det tilhører til den altaiske sproggruppe). Indtil Kemal Atatürks reform i 1928 blev det imidlertid skrevet med arabiske bogstaver. Vi må altså endelig huske på, at sprog og alfabeter er to forskellige ting.