Jordbærfilosofi, kompetencefilosofi … eller lommefilosofi

Jeg tror godt vi kan lære lidt af nordmændenes sprogbrug. Nu er det jo længe siden jeg tog lærereksamen, jeg tror det var i 1964, og der er sket meget siden da. Dengang hørte vi ikke noget om ”kompetencefilosofi”, men i dag er kompetencefilosofi åbenbart noget der præger dele af den danske folkeskole og store dele af gymnasiet – javel ja! Og hvad er så kompetencefilosofi? Jo det er skam ”en fusion af nyliberalisme og kristisk humanisme” ifølge Poul Brejnrod, hvis jeg har forstået reklamerne for hans ”Grundbog i pædagogik” rigtigt. Så blev jeg så klog – eller uklog?

Lad os dog få det på dansk! - eller måske norsk, for der taler de om jordbærfilosofi. Det vil sige, at du skal sælge de bær, du har, uden at skele til hvad din nabo sælger. Det er hvad du kan, hvad du er dygtig til, der tæller her i livet. - eller på arbejdsmarkedet (Eller for at sige det på pædagogiknudansk: ”kompetence er vigtigst”). Det her drejer sig ikke om, hvad der måtte stå på dine fine eksamensbeviser, men om hvad du er i stand til, hvad du kan. Yes, we can.

Folkens, lad os stryge de fine ord, og vise hvad vi kan. Jeg vil gerne være jordbærfilosof, sådan på det jævne. - Joooooooh, du må da som end gerne kalde det lommefilosofi, hvis du sådan synes … altså hvis du ikke synes, at jeg har tilstrækkelig kompetence til at udtale mig.