Med den generelle sympati jeg har for mindretal glæder det mig, at den britiske regering har besluttet at give kelterne i Cornwall status som nationalt mindretal på lige fod med de andre keltiske mindretal i landet: walisere, skotter og irere. Det er måske ikke helt tilfældigt, at det sker samme år som Skotlands folkeafstemning om uafhængighed.
Må jeg her minde om, at der findes syv
keltiske ”lande” eller ”nationer”. Cornwall (Kernow),
Skotland (Alba), Wales (Cymru), Irland (Eire), øen Man i Det irske
Hav, Bretagne (Breizh) i Frankrig og Galicien (Galiza) i det
nordvestlige Spanien.
(Kort over keltiske sprog)
Det er langt fra alle i disse ”lande”
der taler et keltisk eller gælisk sprog. På kortet har jeg anført
navnene på de sprog, der i princippet hører til de pågældende
nationer. Jeg tog ikke Galicien med fordi galicisk ikke er noget
keltisk sprog. Der er mange forskelle mellem de enkelte, keltiske
sprog, men også mange fællestræk.
Kornisk (Kernowek) uddøde enten i det
18. eller 19. århundrede, men blev genoplivet i 1900-tallet ud fra
bevarede tekster og beskrivelser fra Middelalderen. Der er i dag
omkring 3500, der taler sproget, men blot et par hundrede der taler
det flydende. Her er en lille smagsprøve fra
Menneskerettighedserklæringen: ”Genys frank ha par yw oll tus an
bys yn aga dynita hag yn aga gwiryow.” (Alle mennesker er født
frie og lige i værdighed og rettigheder). Et efter min beskedne
mening passende citat i denne sammenhæng.
No comments:
Post a Comment