Ikke det rene gas

Atmosfæren er ikke det rene gas, Den er så forurenet med fremmedlegemer, at vi er nødt til at bruge et fremmedord for at beskrive den. Atmosfæren. Ja, ordet atmosfære står i min fremmedordborg, og så er det vel et fremmedord. Egentlig er ordet forholdsvis nyt på dansk, da det er dannet i det syttende århundrede af græsk (ἀτμός) atmos (damp eller dunst) + (σφαῖρα) sfære. I de gode gamle dage kaldte man det en ”dunstkreds”. Tillad mig her at citere en af Oehlenschlägers Tragödier:

”Mig lokkes dog at dine Øine true, Som Maanen imod Uveir, med en Dunstkreds.” Eller hvad med disse par linjer skrevet af Paludan-Müller:

”Til Lindring for en lærd Nysgjerrighed,

Sig ønsked hensat paa en Nabostjerne,

For der med Teleskoper fra det Fjerne

Paa Jorden og dens Dunstkreds at see ned.”

På mange af verdens sprog hedder det i dag noget i retning af atmosfære baseret på de gamle oldgræske ord. Det er befriende, når man ser noget andet, som for eksempel det islandske ”andrúmsloft” (udmærket, så længe vi stadig kan indånde luften i dette ånderum). På nederlandsk taler man om ”dampkring”, det vil sige dampkreds eller dampbælte. Dog navnlig når der er tale om andre planeter, idet man ved jordens atmosfære som regel foretrækker ordet ”atmosfeer”.

Lad mig i al beskedenhed foreslå, at vi atter går tilbage til at bruge et dansk ord. Ikke nødvendigvis det gamle ”dunstkreds”, selv om det vel strengt taget kunne være meget passende. Det kunne for eksempel være dampkredsen, dampbæltet, damplaget eller hvorfor ikke ånderummet. Ordet er hermed frit.