Åbent E og O

På denne palmesøndag har jeg vel lov til at drømme mig ned sydpå til der hvor palmerne gror?

Som nogle måske ved, har jeg rejst en del, blandt andet i Vestafrika. Et par mere afskyelige minder herfra var et besøg på det gamle danske slavefort Prinsensten i Ghana samt et voodoo-marked i Lomé i Togo. Her ved Slavekysten stiftede jeg bekendtskab med Ewe-folket, som har deres eget sprog, der tales af over 3 millioner mennesker. Det er officielt sprog i Ghana og nationalsprog i Togo. Og lad mig hermed komme til det sproglige. Vi har et velkendt låneord fra Ewe-sproget, nemlig voodoo, som vi vel har fået via Vestindien, hvor mange slaver fra Slavekysten i sin tid havnede. På Ewe betød ordet vodu oprindeligt sådan noget som ånd, og de havde vel at mærke både gode og dårlige ånder. I det nittende århundrede udviklede missionærer Ewe til et skriftsprog, der skrives med et udvidet latinsk alfabet, blandt andet kendt som det afrikanske reference-alfabet. Det har et par interessante ekstra bogstaver, nemlig et åben e (ɛ og Ɛ) og et åbent o (ɔ og Ɔ). Det åbne ɛ er baseret på det græske bogstav epsilon (ε). ɔ kender nogle sikkert fra lydskrift, hvor det står for et halvåbent bagtunge-o. I samme lydskrift står ɛ i øvrigt for en halvåben fortungevokal. Hvor vidt dette stemmer godt overens med udtalen af disse lyde på Ewe skal jeg lade usagt.

Nu vi er ved den omvendte verden bør jeg måske lige nævne, at det åbne e også kendes fra det kyrilliske alfabet, hvor det dog snarere kaldes ”omvendt z” eller ”spejlvendt z” (på russisk en æ-agtig lyd). Det rigtige kyrilliske z ser nemlig således ud: З og з, og det omvendte z kommer dermed til at se således ud: Ԑ og ԑ. Og sådan er der så meget i den omvendte verden. Det er den rene voodoo ;-)