Fra de øverste etager i dette tårn
kunne man kigge lige ned i naboernes eller eventuelle belejreres
køkken og se, hvad de skulle have til middag, deraf navnet.
Tårnet blev opført i årene
1475-1483, altså i Hanseforbundets tid. Så tidligt som i 1577 blev det
under en belejring omtalt som ”Kyck in de Kaeken”, senere blev
der anvendt adskillige former af det samme navn så som ”Kik (Kyk)
in de Kok”, ”Kiek in die Küche”, ”Pulffer-Thurm Giecken
Köck”. In 1696 blev det nuværende navn ”Kiek in de Kök” også
nævnt.
Endnu i dag afspejles den nedertyske
indflydelse på ordforrådet i sprogene omkring Østersøen, i dansk
for eksempel i ord for erhverv som isenkræmmer, buntmager,
for komponenter i hverdagslivet som bukser, køkken og for
abstrakter som angst, lykke; hertil kommer almindeligt
brugte udsagnsord som blive, mene og føle. Intet
sprog har således påvirket dansk mere end nedertysk.
Vi har altså lånt ordet køkken fra
middelnedertysk. På oldtysk hed det chuhhina, men på (høj)tysk er
det blevet til Küche. Hvis vi går længere tilbage en
middelnedertysk og oldhøjtysk kommer vi til det vulgærlatinske
cocina (= køkken), der ligesom det latinske culina (som vi blandt
andet kender fra ”kulinarisk”) har noget med ”koge” at gøre.
Hvad nu med en lille tur i det franske
køkken – eller hvorfor ikke smage på det (syd)afrikanske køkken
(baseret på estiske ingredienser). Ja det er rigtigt, selv estisk
har lånt deres ord for køkken, nemlig ”köök” fra
hansesproget, så her og der kan man dog forstå et enkelt ord af
dette ellers meget fremmede sprog, som i Eesti köök (estisk
køkken). For en ordens skyld kan jeg nævne at køkken på finsk,
som ellers er meget nært beslægtet med estisk, hedder keittiö
(ifølge mit ordbogsopslag).
Velbekomme!
No comments:
Post a Comment