Da Dannebrog dalede ned fra himlen

Kan i huske Valdemar Sejr? - fra danmarkshistorien altså! Han var konge fra 1202 til 1241, så det er jo en vis tid siden. Vi mindes ham hvert år pa valdemarsdag på grund af et hans mange erobringstogter, der gav ham tilnavnet "Sejr", men i udlandet er han også kendt som Valdemar den Anden. Af årstallene kan vi aflæse, at vi er tilbage i den katolske tid, og Valdemar Sejr var kendt som en ivrig katolik.

Paven havde opfordret Valdemar Sejr til at hjælpe den tyske Johannitterorden med at føre korstog mod hedenske baltere. Ifølge gamle kilder blev der brugt 1500 skibe til at bringe den danske hær til Estland i 1219, men det er nok meget kraftigt overdrevet. Om bord var der også fire biskopper og en lang række præster, der skulle hjælpe med til at omvende de baltiske hedninge.

Den 15. juni 1219 faldt der et gevaldigt slag sted ved Lyndanisse (Lindas næs). Linda var en sagnomspunden troldkvinde, der smed med store sten, også den store kalksten der kom til at danne dette næs (eller den bakke), som nu udgør kernen i vore dages Tallinn. Den gamle ærkebiskop, Anders Sunesen knælede i bøn på det nuværende Tallinns højeste bakketop. Når han rakte armene mod himmelen, rykkede danskerne frem, når armene blev sænket på grund af træthed, veg de tilbage (vi har vist læst lignende beretninger andre steder). Et tegn bestående af et rødt stof med et hvidt kors faldt ned fra himlen, hvilket ansporede danskerne yderlige, så de endte med at vinde en stor sejr.

Ikke at jeg på nogen som hels måde vil insinuere, at der skulle være nogen årsagssammenhæng, men der deltog jo som sagt også johanniterriddere i slaget. Johannitterordenen var i middelalderen mestendels kendt som "Hospitalsordenen" på grund af riddernes store indsats i hospitalsvæsenet (og herhjemme som "Korsbrødrene") - den katolske del blev senere kendt som Malteserordenen. Johannitterne havde omkring 1130 fået pavens velsignelse til at føre et rødt-hvidt korsbanner med et hvidt kors, der delte den røde dug i fire kvadratiske felter. Deres kåbe var også forsynet med et hvidt kors. Desværre har jeg ikke kunne finde noget billede af, hvordan deres dragt så ud i 1219, men her er et billede der viser malteserordenens stormester i midten af femtenhundredetallet.

Før danskerne kom til boede der allerede mennesker på stedet hvor Tallinn nu ligger. I 1154 hed stedet/byen åbenbart sådan noget som Qlwn eller Qalaven. Efter danskernes erobring blev den på tysk, svensk og dansk kendt som Reval. Danskerne byggede en forstærket borg, som sandsynligvis har givet byen det nuværende navn Tallinn, afledt af "Taani-linn(a)" det vil sige dansk by/borg. I hvert fald var den latinske betegnelse ”Castrum Danorum” i gamle skrifter. Tallinn blev det officielle navn for det tidligere Reval, da Estland første gang blev uafhængigt i 1918. 

 

Det hvide kors på den røde baggrund kom til at indgå i Revals byvåben, som det ses her på et banner, der skulle afspejle situationen i hanseforbundets tid. I den svenske tid indførte man et nyt byvåben med tre løver (eller var det leoparder?). De to Tallinske byvåben eksistere stadig side om side – det med korset som lille våben og det med løverne som stort våben (før grundlovsændringen i 1959 havde Danmark også både et stort og et lille rigsvåben, siden da har det store våben været forbeholdt det danske kongehus).

Tallinns lille byvåben

Her et billede fra det sted, hvor dannebrog ifølge ovennævnte legende (der findes andre versioner) dalede ned fra himlen. Nogle har vist deres ærbødighed ved at brænde lys. En mindre ærbødig caféejer har fundet det et passende sted at reklamere for gløgg i de kolde novemberdage.

Der er flere andre minder i Tallinn om den danske tid og den danske indflydelse, men derom måske senere …