Mange af os kender sikkert ord, som vi
hader. Således hader jeg for eksempel ordet ”havskælv”.
Det er blevet brugt en del i forbindelse med tsunamier, hvor
havbunden skælvede. Det var altså vel at mærke jordbunden under
havet der skælvede og ikke selve havet. Sagen er, at man skal have
fast form for at kunne skælve. Derfor har jordskælv aldrig deres
fokus (hypocentrum) dybere en 700 km. Jordskælv forekommer nemlig
kun i den del af jordskorpen, der ikke er plastisk, men tilstrækkelig
fast til at kunne ryste eller skælve. Når vand er frosset til fast
is, kan det godt skælve. Således kan man have ”isskælv”,
for eksempel i havis. Der forekommer også ”gletcherskælv”.
Jordskælv er heller ikke begrænset til Jorden. Når meteorer rammer
Månen kommer der eksempelvis ”måneskælv”. Der findes
altså ganske vist andre skælv en jordskælv … men havskælv,
ALDRIG, jeg skælver ved tanken. Det kan jeg godt, for jeg har
en rimelig fast form, med tilstrækkelig faste meninger
;-)
No comments:
Post a Comment