Julen varer længe

De fleste har vel styr på, hvor længe deres juleferie varer, men hvor længe varer julen egentlig? Hvis man går ud fra, at årsskiftet ligger lige midt i julen, og hvorfor skulle det ikke det, har vi seks juledage før årsskiftet (25. til 31. december) og seks juledage efter årsskiftet (1. til 6. januar), altså til og med Helligtrekongersdag. Juletræet må traditionelt først smides ud efter Helligtrekongersdag, for først da er julen forbi. At julen varer 12 dage passer godt med engelsk tradition, hvor man for eksempel synger en julesang om gaver, der blev givet hver af de 12 juledage (”On the First day of Christmas my true love sent to me … On the twelfth day of Christmas

my true love sent to me:

12 Drummers Drumming

Eleven Pipers Piping

Ten Lords a Leaping

Nine Ladies Dancing

Eight Maids a Milking

Seven Swans a Swimming

Six Geese a Laying

Five Golden Rings

Four Calling Birds

Three French Hens

Two Turtle Doves

and a Partridge in a Pear Tree”)

I de gode gamle dage var ”Twelfth night” (den tolvte nat) en maskerade, hvor tjenere klædte sig ud som deres herrer, mænd som kvinder osv. Shakespeare skrev i øvrigt et skuespil med titlen ”Twelfth night”.

Julen varer altså 12 dage, eller hvad? Nu tyvstarter vi jo gerne med juleaften den 24. december … og nogle vist sågar allerede med lidt festeri lille juleaften (23. december). Er det måske årsagen til, at svenskerne i modsætning til englændernes ”Twelfth Night” kalder Helligtrekongersdag for "Trettondedag jul" eller blot "Trettondedagen", som i øvrigt er en helligdag i Sverige. I Østrig kaldes denne dag for ” Weihnachtszwölfer” (altså tolvte juledag eller tolvte dag efter jul).

På Færøerne kan de ikke rigtig blive enige om julen har 13 eller 20 dage. I ”Føroysk orðabók” er ”jól” under samme opslag både defineret som ”frá jóladegi til tjúgunda dag jóla (13. jan.)” og som ”frá jóladegi til trettanda dag jóla (6. jan.)”. I en færøsk fastelavnsvise synges der om de gaver som sankt Morten skænkede, hver af de tyve juledage. Den kan synges på melodien af ”langt ude i skoven” og I kan finde den på Google ved at søge på ”at telja jólini” (for til fastelavn skal juledagene tælles). Det er kendetegnende, at ordet ”jól” på islandsk og færøsk er et flertalsord, og altså ikke har nogen entalsform. Det er ”plurale tantum” som man siger på fagsprog. ”Plurale tantum” er latin for ”kun flertal” en grammatisk angivelse der betegner at et substantiv (navneord) kun forekommer i flertal (pluralis).

Varer julen måske helt til fastelavn, eller sågar som man synger ”helt til påske”. Det er ganske vist: julen varer længe. Længe leve julen, og godt nytår!

Hov, og hvad så med de hellige tre konger. Når det kommer til stykket var det vel tre astrologer. På en italiensk mosaik fra det sjette århundrede er de navngivet som Caspar, Melchior og Balthasar.

I nogle katolske egne og lande er det skik at gå helligtrekonger. Nogle har måske set det på skiferie i Østrig. Det kan være tre børn, der forklædt som de tre vise mænd, går rundt fra dør til dør og synger en helligtrekongersvise for at få lidt skillinger. En af dem kan eventuelt bære en (jule)stjerne fastgjort på toppen af en stok. I det hele taget er Helligtrekonger rundt omkring forbundet med en lang række traditioner og skikke, men de historier må vente til en anden gang, for dette her handler jo om julen.