Jeg skrev et eller andet sted
”Vorhängeschloß” (hængelås), hvilket en eller anden rettede
til ”Vorhängeschloss”, og det undrede mig naturligvis. Skulle
den tyske retskrivning måske have ændret sig siden jeg gik i skole,
hvilket naturligvis er ret længe siden.
Nærmere granskning viste, at jeg ikke
har været opmærksom på en ændring i 1996 af den tyske
retskrivning med hensyn til brugen af bogstavet ß (Eszett), et
bogstav der i sin tid opstod ved en sammenskrivning af to gotiske
s'er. Da jeg lærte tysk, det vil helt bestemt sige før 1996, var
reglen, at der for ”dobbelt s” anvendes tegnet ß undtagen mellem
to vokaler, hvoraf den første er kort. Nu kan det naturligvis
undertiden være lidt vanskeligt for en udlænding at afgøre,
hvornår en vokal er kort, men OK. Reglen efter 1996 indebærer, at ß
bruges efter en lang vokal (eller en diftong), hvorimod ss bruges
efter korte vokaler. Det indebærer for eksempel, at lås i ental
hedder ”Schloss”, medens det i flertal hedder ”Schloße” på
grund af ændringen i udtalen fra et kort o i ”Schloss” til et
langt o i ”Schloße”. Så blev jeg så klog. Jeg kunne
naturligvis bare have slået min (tyske) stavekontrol til, for den
kender åbenbart reglerne, men man kan jo altid være bagklog. Før
1996 hed ”lad være” således ”Laß das!”. Efter 1996 hedder
det nu ”Lass das!” … men det hedder da heldigvis stadigvæk
”Verstehen Sie Spaß?”. Jo tak, og så det laaaange ;-)
Da der ikke findes noget ord på tysk
der begynder med dobbelt s eller Eszett, er der ikke behov for noget
stort ß, og et sådant findes da heller ikke … men det var måske
en idé at opfinde det ved næste tyske retskrivningsændring, så
kan man vel altid bagefter findes noget at bruge det til. Ordnung muß
sein … hovsa, stavekontrollen protesterer, det var en kort vokal,
og så hedder det (naturligvis) ”Ordnung muss sein!”. Sådan er
det altså bare.
PS:
PS:
Hvis man absolut vil skrive Straße med
store bogstaver, kan man skrive sådan her STRASZE.
No comments:
Post a Comment