Langtbortistan

En lang række lande- og regionsnavne i Asien ender på -stan. Det gælder således for eksempel Afghanistan, Baluchistan, Kasakhstan, Kurdistan, Pakistan, Tadsjikistan, Tatarstan, Turkestan, Turkmenistan og Usbekistan.

Endelsen -stan stammer fra det persiske ord stan (ستان).

Det er nok ikke helt rigtigt at sige, at stan betyder land, og således for eksempel forklare Turkestan som tyrkernes land. Det er dog næppe helt galt, selv om det nok snarere nærmest betyder ”sted”. Ordet går meget langt tilbage til noget urindoeuropæisk, rekonstrueret til ”steh”, som vi forholdsvis let kan identificere med det tyske ”stehen” og det engelske ”stay”, og med lidt mere besvær med det de danske ord ”stå” (”stande”), ”stand” og vel sagtens også ”sted” (jeg er på lidt gyngende grund, da min danske etymologiske ordbog ikke rigtig er med på at føre disse ord helt tilbage til deres urindoeuropæiske rødder). Et ”stan” er altså det sted, hvor man står, hvor man opholder sig, eller har hjemme. Afghanere hører hjemme i Afghanistan. Kurdistan er kurdernes hjemegn. Tatarstan er tartarernes hjem og så videre.

Så er også det stedet på plads.

Jeg kunne naturlivis også være blevet stående og sat min tand i forstand, opstand, stilstand, tilstand, vandstand, velstand og ægtestand.

Dog lige lidt flere beslægtede ord med hensyn til "sted eller ting der står". Sanskrit tisthati "står;" Avestisk (et uddødt østpersisk sprog) histaiti "at stå". Persisk som sagt -stan "land", men den bogstavelige betydning er "hvor man står". Oldgræsk stasis (στάσις) "stilstand" (jf statisk), statos (στατός) "stationær". Latin sistere "stå stille” m.v., status, stare "at stå”, statio "station, post". Litauisk statau "sted" osv. Oldnordisk steði "ambolt" (dvs. egentlig et smedested, som det svenske städ der stadig betyder ambolt), stallr "alter". Tysk Stall "stald".