Her omkring Allehelgen vil jeg gerne
oplyse, at jeg ikke er nogen helgen. Det er jeg sådan set udmærket
tilfreds med, for helgen kan man nemlig kun blive efter at man er
afgået ved døden. Det er på sin side mærkeligt, for helgen og
hellig er afledt af ordet hel i betydningen ”uskadet” eller
”sund”. En helgen eller en der er hellig er et ”helt”
menneske. Hvis vedkommende tidligere har syndet, er vedkommende i
hvert fald blevet helbredt, gjort hel (sund) og dermed af god helse
(sundhed). Den der med en sund sjæl i et sundt legeme, gælder
åbenbart kun halvvejs for helgener. De har en ”hel” og sund
sjæl, men sidder desværre altså med et dødt legeme. En helgen er
en person, der er erklæret salig af paven. Salig betyder lykkelig.
Der er et smukt udtryk for den romersk-katolske saligkåring,
nemlig ”beatifikation”. Ved en beatifikation erklærer paven en
afdød person for ”beatus”, det vil sige ”salig”. Men ordet
er naturligvis i familie med ord som det engelske ”beauty” eller
”beautiful” (smuk). Ved en beatifikation bliver man kun helgen
inden for et bestemt geografisk område. Næste skridt er kanongodt
for det er en kanonisering, så må hele kirken i hele verden anråbe
dig som helgen, ikke alene på Allehelgensdag, men så sandelig hele
året, om man vil. Efter 1634 kan kanoniseringen kun foretages af
paven, men tidligere skete det ofte lokalt, f.eks. er de fleste
nordiske helgener folkehelgener, som aldrig blev kanoniseret i Rom.
(Og en del af dem var nok heller ikke så hellige, at det gør
noget).
Det er smukt at være en hellig helgen,
for så er man hel og salig, men desværre altså DØD!
Jeg vil godt vente lidt endnu på at
blive en helgen ;)
No comments:
Post a Comment