Gud, Allah eller Tuhan

Ordet allah/Allah er et arabisk ord for gud, og blev brugt af førislamiske arabere, længe før Muhammed overhovedet var født, arabere der dyrkede forskellige guder og gudinder. Det er i øvrigt beslægtet med det hebræiske ord for gud/Gud. På moderne arabisk bruges ordet af såvel muslimer som kristne, jøder og andre monoteister om netop deres gud. Dette gælder også for en del andre sprog, idet ordet er overtaget stort set direkte i en lang række sprog, blandt andet det malajiske (også kendt som ”Bahasa” eller ”Bahasa Melayu”), der tales i Malaysia. Nu har højesteretten i Malaysia besluttet, at ordet Allah ikke må bruges af malajiske kristne (om Gud). På malajisk har man to ord for gud/Gud, eller rettere sagt et ord for gud med småt om alle former for guder, nemlig: ”tuhan”, uanset religion, og et ord for Gud, nemlig ”Allah”, Abrahams monoteistiske gud, og altså både de kristnes gud og muslimernes gud.

Det indebærer, at malajiske kristne nu skal bruge ordet Tuhan, som de tidligere har brugt for blandt andet afguder, om Gud, og dette på trods af at ”Allah” blev brugt i den kristne katekismus skrevet på malajisk i 1514, senere brugt i diverse udpluk fra biblen og i diverse ordbøger, og det ord der er brugt i den malajiske fuldstændige bibeloversættelse af 1731-1733. Endvidere er ordet Tuhan også blevet anvendt om Jesus Kristus (”Tuhan Yesus”).

Jeg citerer her fra den engelsksprogede avis The Malay Mail ”more than 60 per cent of Malaysian Christians only speak Bahasa Malaysia, and the word used for God in the Bahasa Malaysia Bible (Al-Kitab) since its translation in 1731, is ‘Allah’”.

En religiøs og retlig strid om ord. Kristne malajer må nu ændre/tilpasse deres mangehundredeårige sprog af hensyn deres muslimske brødre. Heldigvis et enestående problem, da tilsvarende sprogstridigheder om ordet Allah ikke kendes fra andre lande.