Mummespil

Man kan formumme sig som mumie ved at vikle sig ind i et hav af bandager, men dermed er ligheden stort set ophørt. Ordet formumme er i familie med at mumle. Når man mumler, taler man så utydeligt at det er svært at afgøre, hvad man siger. Når man er fornummet er man gjort så utydelig, at der er svært af afgøre, hvem man er. Formumme kommer fra tysk ”vermummen”, der er afledt af ”mummen” (mumle eller forklæde). Mumie kommer fra et andet ”mum”, nemlig et persisk ord, der nærmest betyder ”voks”, nemlig den vokslignende asfaltholdige substans, som man brugte til at balsamere med. I øvrigt kan man så fundere over, at det engelske ord ”mummy” både betyder ”mumie” og ”moder” … altså!

Gør hunden eller gǿr den

Min computer gør ellers altid hvad jeg siger, og den er ret vild med alle mulige mærkelige tegn på udenbysk (eller udenlandsk). Jeg ville såmænd bare skrive, at hunden gǿr. Der er ingen problemer med ó eller ố eller ṓ eller ö eller ô eller ò eller ọ eller ṏ eller ồ eller ỡ eller ọ́ eller … men tror I at den sådan uden videre vil skrive gǿ, som dog er perfekt dansk, når man vil skelne mellem at hunden gør noget den ikke må, eller bare gǿr, fordi postbudet går forbi.

Stol på kyrillisk

De kyrilliske bogstaver virker måske lidt krøllede, men lad os lige tage et lille lynkursus med et let eksempel.

Det kyrilliske alfabet opstod i Bulgarien engang i det 10. århundrede og bygger delvis på de store bogstaver i det græske alfabet. Det er således lidt lettere at finde ud af, når man har lært græsk. Det anvendes til at skrive en lang række slaviske sprog, som for eksempel russisk og bulgarsk, men dog også visse ikke-slaviske sprog, som taltes i det gamle sovjetiske imperium.

Og så til et eksempel, nemlig ”стол”. T og o er to nemme bogstaver for det er nemlig, hvad det ligner, et t og et o. C'et driller en del. I husker det måske fra det tidligere Sovjetunionen, som på russisk blev forkortet til CCCP. En rigtig snyder for det må oversættes til SSSR med latinske bogstaver (det var nemlig sådan noget i retning af de Samlede Socialistiske Sovjet Republikker – undskyld at jeg har snydt lidt med oversættelsen for at få de store bogstaver til at passe). Det sidste bogstav i mit eksempel er ”л”, som svarer til det græske lambda, altså ”Λ”. Med latinske bogstaver svarer ”стол” således til ”stol”. Og det betyder, javist, ”stol”. På bulgarsk altså, for på russisk er det nu et bord, men hvad et bord har da også normalt fire ben.

Ak ja, ord kan sommetider snyde lidt, når man bevæger sig fra det ene sprog til det andet, så man skal altid passe på med forhastede konklusioner.

PS: Den russiske etymologi kan jeg ikke rigtig finde ud af. Her er hvad Google får ud af en russisk udlægning - ”Den oprindelige værdi - "kuld", og derefter - "chair" (se tronen), og endelig – "bord".”

Det er åbenbart gået via engelsk, hvor ”litter” (подстилка) blandt andet betyder et ”kuld” unger og ”chair” (стул) er en ”stol” - ”престол” kan i øvrigt ud over trone også betyde ”alter”. Det skulle jeg måske kigge lidt nærmere på en anden god gang? Det virker dog antageligt, at det oldrussiske ord ”стулъ”, fra noget urgermansk i retning af ”stolaz”, kan hidrøre fra oldnordisk ”stóll” eller eventuelt fra plattysk.

Sig det med floskler

Når man siger det med blomster, skal man være påpasselig med at udvælge de rigtige blomster. Det gælder naturligvis også sprogblomster, for eksempel små blomster. Blomst hedder på latin ”flos” og en lille blomst ”flosculus”, hvoraf vi har fået det udmærkede danske ord ”floskel”. En floskel er altså en lille blomst, og floskler bør man ikke strø om sig med. Det var det med småt, men man skal naturligvis heller ikke overdrive med for mange store sprogblomster, for så bliver det hele floromvundet, eller fyldt med for meget omsvøb. Ovennævnte ”flos” bliver i genitiv til ”floris”, hvoraf vi har fået vores ”flor” og englænderne deres ”flowers”.

Men bortset fra det er det da bare med at lade de smukke ord florere.

Kantet

Når sådan en figur har tre sider og tre vinkler, hvorfor hedder den så en trekant? Og ikke for eksempel en treside eller en trevinkel. Så skulle en kop vel hedde en tokant, for den har da to sider - en yderside og en inderside. Nej hovsa, den har jo også en underside, så er det da også en trekant. Ja, en firkant, det er da til at forstå, for den har helt bestemt fire kanter: en forkant, en bagkant, en inderkant og en yderkant. Vi lever vel nok en kantet tilværelse. På kanten af det forståelige og logiske, men på forkant med geometrien … og alt det her til en side ;)

Biograf og biografi

En geograf beskæftiger sig med geografi. En biolog ved en masse om biologi. En biograf er derimod ikke en person, der skriver biografier. Er det ikke mærkeligt? Og hvad har en biograf i det hele taget med biografi at gøre. Bios er græsk og betyder liv. Graf og grafi har noget at gøre med at skrive eller tegne. En biografi skildrer en persons liv, det er en levnedsbeskrivelse. Film blev engang kaldt for levende billeder. En biograf er altså et sted hvor der tegner sig levende billeder på lærredet. En bio kaldes undertiden også en kino, og det er strengt taget næsten det samme, for kino er en sammentrækning af kinematograf, af græsk kinema 'bevægelse' og -graf. I kino ser man billeder, der bevæger sig. Både bio og kino henviser altså til levende, bevægende billeder … så ved du det næste gang du går i biffen.

Sahel eller sahil

Jeg opdagede lige, at jeg har en lille tyrkisk lommeordbog liggende (fra tidligere rejser). Den bladede jeg naturligvis nysgerrigt lidt i og opdagede så, at kyst (et nyttigt turistord) hedder sahil på tyrkisk. Det fik mig straks til at tænke på Sahel i Afrika, og selv om jeg nok også har en arabisk ordbog stående, så hev jeg den ikke frem, for jeg har ærligt talt lidt svært ved at finde rundt i den – og så ved jeg jo godt, at sahel eller sahil er et arabisk ord, der rent faktisk betyder kyst.

Sahel betyder kyst eller bred på arabisk. Det spiller på indtrykket af karavanedeltagerne der har gennemrejst det hav af sand, som Sahara forestiller, og så syd for træffer på den sparsomme vegetation af Sahel, et halvtørt område i en bred stribe fra vest mod øst i overgangen fra de egentlige ørkenområder i nord mod tør- til fugtsavanner i syd.

I får det lige på rigtigt arabisk:

ساحل

Den der fidus længst til venstre er helt tydeligt et ”l”, for som bekendt skriver araberne shl uden vokaler og fra højre mod venstre. (Vi behøver altså ikke at diskutere, om det nu skrives med i eller e)

Tyrkisk er ikke noget indoeuropæisk sprog, og det er heller ikke noget semitisk sprog som fx arabisk, men har dog indlemmet en række arabiske låneord som fx sahil for kyst. Og det får mig så også til at tænke på et andet kystområde. Et kystområde i Østafrika (Tanzania, Kenya mv.), hvor man taler sproget swahili. Det arabiske ord ”sahil” hedder i flertal ”sawahil”. Sawahil blev en betegnelse for kystboere og ved at sætte ki- foran henviste man til et sprog. ”Kiswahili” var således kysternes eller kystboernes sprog.

En ordbog får mig tit på en længere vandring ud i det blå … sådan er det bare ;)

Frem med checkhæftet

… nej egentlig burde jeg nok skrive ud med checkhæftet. Den første udgave af Nynorskordboka udkom i 1986. Selv så ny en ordbog for så nyt et sprog indeholder allerede ord, der er klar til lossepladsen. Således diskuterer redaktionen nu om ikke det nynorske ord ”sjekkhefte” bør udraderes, for hvem ved nu hvad et checkhæfte er … undskyld jeg mener var. Et oldnordisk betalingsmiddel, der måske stadig kan få en mindetavle i den gammeldanske ordbog over ord, der blev brugt i det forrige århundrede.

Ak ja, om føje år bliver det nok dankortets tur.

Filurenstreger

Det er vigtigt at stave rigtigt. Hvis man nu i stedet for at sætte en prik over i'et i ”filur” kommer til at slå en streg: sådan her: ”fílur”, er ordet lige pludselig blevet færøsk, og kommet til at betyde et ”stórt hóvdýr við longum tranti og tveimum stórum tonnum”, altså hvad man på dansk ynder at kalde en elefant. Og hvor har færingerne så fået det fra? Ja se det er en lang historie. På oldnordisk hed en elefant en ”fíll” (det hedder det i øvrigt stadig på islandsk), et ord som man havde fået fra tyrkisk ”fil”, hvor det altså ikke har noget med computer-filer at gøre. Og tyrkerne havde så fået det fra arabisk og persisk.

Nu skal man vel ikke uden videre gøre en filur til en elefant, men en filur har vi fået fra fransk ”filou”. En fransk ”filou” er en bedrager. Det har noget at gøre med at ”lure”, for lure var oprindeligt noget med at snyde, og det skrev jeg vist noget om, da jeg skrev om ”lurendrejerens morfar”.

Og så er ”filurenstreger” muligvis et jysk udtryk … men det bliver det nu ikke ringere af ;) (her lurepasser jeg i øvrigt!)