Jeg
opdagede lige, at jeg har en lille tyrkisk lommeordbog liggende (fra
tidligere rejser). Den bladede jeg naturligvis nysgerrigt lidt i og
opdagede så, at kyst (et nyttigt turistord) hedder sahil på
tyrkisk. Det fik mig straks til at tænke på Sahel i Afrika, og selv
om jeg nok også har en arabisk ordbog stående, så hev jeg den ikke
frem, for jeg har ærligt talt lidt svært ved at finde rundt i den –
og så ved jeg jo godt, at sahel eller sahil er et arabisk ord, der
rent faktisk betyder kyst.
Sahel betyder kyst eller bred på
arabisk. Det spiller på indtrykket af karavanedeltagerne der har
gennemrejst det hav af sand, som Sahara forestiller, og så syd for
træffer på den sparsomme vegetation af Sahel, et halvtørt område
i en bred stribe fra vest mod øst i overgangen fra de egentlige
ørkenområder i nord mod tør- til fugtsavanner i syd.
I får det lige på rigtigt arabisk:
ساحل
Den der fidus længst til venstre er
helt tydeligt et ”l”, for som bekendt skriver araberne shl uden
vokaler og fra højre mod venstre. (Vi behøver altså ikke at
diskutere, om det nu skrives med i eller e)
Tyrkisk er ikke noget indoeuropæisk
sprog, og det er heller ikke noget semitisk sprog som fx arabisk, men
har dog indlemmet en række arabiske låneord som fx sahil for kyst.
Og det får mig så også til at tænke på et andet kystområde. Et
kystområde i Østafrika (Tanzania, Kenya mv.), hvor man taler
sproget swahili. Det arabiske ord ”sahil” hedder i flertal
”sawahil”. Sawahil blev
en betegnelse for kystboere og ved at sætte ki- foran henviste man
til et sprog. ”Kiswahili” var således kysternes eller
kystboernes sprog.
En
ordbog får mig tit på en længere vandring ud i det blå … sådan
er det bare ;)
No comments:
Post a Comment