En geograf beskæftiger sig med
geografi. En biolog ved en masse om biologi. En biograf er derimod
ikke en person, der skriver biografier. Er det ikke mærkeligt? Og
hvad har en biograf i det hele taget med biografi at gøre. Bios er
græsk og betyder liv. Graf og grafi har noget at gøre med at skrive
eller tegne. En biografi skildrer en persons liv, det er en
levnedsbeskrivelse. Film blev engang kaldt for levende billeder. En
biograf er altså et sted hvor der tegner sig levende billeder på
lærredet. En bio kaldes undertiden også en kino, og det er strengt
taget næsten det samme, for kino er en sammentrækning af
kinematograf, af græsk kinema 'bevægelse' og -graf. I kino ser man
billeder, der bevæger sig. Både bio og kino henviser altså til
levende, bevægende billeder … så ved du det næste gang du går i
biffen.
No comments:
Post a Comment