Wednesday 16 January 2013

"æ"

Man studser jo lidt, når man midt i noget skrevet med kyrilliske bogstaver støder på et ”æ”. Her står der for eksempel Republikken kroatien: Республикæ Хорвати. I sådan et tilfælde kan man være rimelig sikker på, at teksten er skrevet på ossetisk. Ossetisk skrives nemlig med det kyrilliske alfabet, udvidet med bogstavet "æ" (der betegner en neutral vokal), hvilket gør sproget umiddelbart genkendeligt på skrift.

Sprogkort Kaukasus.

Ossetien er senest kendt fra en femdageskrig mellem Rusland og Georgien i august 2008. Som det ses på kortet er Ossetien for øjeblikket delt mellem Rusland (Nordossetien) og Georgien (Sydossetien). Ossetisk er et iransk sprog og altså i familie med hovedsproget i Iran.

Det er altså forkert at tro, at det lille ”æ” i dag kun bruges i dansk, norsk, islandsk og færøsk.

1 comment:

  1. PS: De har naturligvis også et stort Æ - se: http://www.omniglot.com/writing/ossetian.htm

    ReplyDelete