Det islandske alfabet

Et islandsk tastatur er sådan set ret bemærkelsesværdigt derhen, at det indeholder bogstaverne c, q, w og z selv om ingen af disse bogstaver findes i et eneste islandsk ord. Man kan måske deraf udlede, at islændinge nu og da også benytter sig af andre sprog end deres eget, for eksempel engelsk, dansk og norsk – og dog, jeg mangler nu et rigtigt ø.

De islandske bogstaver ifølge den nugældende islandske retskrivning er:
a, á, b, (c), d, ð, e, é, f, g, h, i, í, j, k, l, m, n, o, ó, p, (q), r, s, t, u, ú, v, (w), x, y, ý, (z), þ, æ, ö.
De fremmede bogstaver i parenteserne må ikke bruges i islandske fornavne. Således har kunstneren og musikeren Birgir Örn Thoroddsen forgæves søgt om lov til at ændre sit fornavn til Curver, det navn han bruger som kunstnernavn, men den går bare ikke. Ingen fremmede c'er må indføres til Island. I det hele taget er man meget strenge med de der fornavne. Hvis navnet ikke forekommer i en liste med 1712 drengenavne og 1853 pigenavne kan man godt opgive at få dem på dåbsattesten.


Nu kan præster selvfølgelig også, selv i Island, være lidt sjuskede. Jeg kendte engang én der hed Bengt. Han skulle egentlig have heddet Bendt, men præsten var altså kommet til at skrive forkert i ministerialbogen, og så HED han altså bare Bengt. Således havde en islandsk præst engang for femten år siden døbt en pige Blær (som på islandsk betyder ”let brise”). Med dette navn er hun siden gået gennem livet blandt familie, venner og bekendte, men ikke på officielle dokumenter, for Blær forekommer ikke på ”listen”. I en bog skrevet af den islandske nobelprisvinder Halldor Laxness forekommer der ganske vist en kvinde ved navn Blær, men alligevel er det altså ikke islandsk nok, det skulle efter sigende desuden også være for ”maskulint” - piger må ikke blæse for kraftigt. På pigens bankkort, pas osv. står der blot ”Stullka”, hvilket ifølge velinformerede kilder (inklusive Jyllandsposten) skulle betyde ''pige''. Den 25. januar 2013 skal retten, efter at pigen og hendes mor har lagt sag an mod staten, nu afgøre om den stakkels pige (Stullka) endelig må have lov til at blære sig med at hedde Blær (jeg gad nok vide om der derefter kommer til at stå ”kvinde” i hendes pas?) . Det med at være navnløs kan vel ikke være særlig rart.


Når kun visse navne er lovlige, er det blandt andet for at beskytte børn imod mobning, hedder det. Ønsker islændinge et navneskifte senere i livet skal dette godkendes af en særlig komité (hvor de fleste sandsynligvis er mænd).