Kanongode accenter

Jeg undrer mig somme tider over, hvorfor vi ikke bruger nogle flere accenttegn i vort skriftsprog. De kan dog være ganske nyttige for at vise, hvor trykket skal ligge i ord, der ligner hinanden. Tag nu for eksempel ”kulturkanonen”. Hvordan kan vi nu vide, om det er en kanón, altså noget meget betydningsfuldt, eller om det er en sang om kultur, altså en kánon, som man kan synge med på.

Oprindeligt var det naturligvis samme ord, men det har fået lidt forskellige betydninger. Den oprindelige betydning var ”rør”, som i ”græsrør”. Vi kan så altid diskutere om det kommer fra græsk (kanon / κανών), arabisk (Qanon / قانون), hebraisk (kaneh / קנה) eller hvad.

Nu er græsrør jo som regel ret lige, så i de tre sprog jeg lige har nævnt fik ordet efterhånden betydningen ”lige” eller ”lige stok” og heraf ”retningslinje”, ”regel”, ”rød tråd”, noget man skal rette sig efter.

Og så er vi der. En kanón (som skydevåben) var oprindeligt ikke stort andet end et rør – via italiensk cannone ('stort rør') fra latin canna ('rør').

Og dem der man synger? Jo det drejede sig oprindeligt om regler for hvorledes man samstemmer forskellige sangstemmer, og det kom så engang i det sekstende århundrede til at betyde kánon (en flerstemmig sang, hvori samme motiv efterhånden gentages i de forskellige stemmer).

Kanonisk, som ved biblens kanoniske skrifter, er de ”ægte” skrifter – dem der er i overensstemmelse med kirkens regler – dem man skal rette sig efter.

Heraf vel også den forstærkende betydning som i ”kanonfuld” og den slags, eller som det betydningsfulde ved en trænerkanon eller fartkanon eller, hvorfor ikke, blogkanon.

Det er både ret og rigtigt, så se at komme ud af røret – at bruge accenttegn (hvor det findes passende eller nødvendigt) er i overensstemmelse med retskrivningsordbogen, altså ret beset kanonisk.


PS: Jeg burde måske have nævnt det engelske udtryk sugar cane, der betyder sukkerrør