Slavekrigen

Den 29. marts 1848 udbrød slavekrigen. Ikke i en eller anden fjern verdensdel, men i selveste Jylland og særdeles mærkbar helt oppe i Vendsyssel. Nu skete der så meget skelsættende og revolutionært i Europa og Danmark i 1848, at slavekrigen er gået totalt i glemmebogen, så nu er det nok på høje tid at få den frem i søgelyset. Den 23. marts 1848 udbrød et slesvig-holstensk oprør og snart gik rygtet, at tugthusfangerne (kendt under udtrykket slaverne) i Rendsborg var blevet løsladt af oprørerne. Rygterne lød at slaverne nu drog som en hærgende hær op igennem Jylland. (De skulle blandt andet have brændt to byer ved Silkeborg og dræbt mindst 25 mennesker). Høleer blev omdannet til våben og smedene havde travlt med at fremstille nye blankvåben og geværer, som blev udleveret til de borgerbevæbninger, der i hast var blevet stampet på benene. Mange flygtede, men navnlig i Vendsyssel var man kraftigt organiseret til at forsvare sig mod slaverne.

Den 1. april var det stort set overstået, da det nu stod klart, at der kun var tale om et rygte, men på det tidspunkt havde slavekrigen allerede sat sine spor.

Jeg har med stor fornøjelse læst hvordan sognepræsten i Øster Hornum oplevede disse rystende dage i 1848: ”Slavekrigen,som husket af pastor Hansen”.