I vadestedet

Man skal ikke skifte heste i vadestedet, siges der. Men det interesserer vel de færreste, for hvem ager nu med heste i dag, for slet ikke at tale om okser. Engang var vadesteder imidlertid meget vigtige elementer i landskabet, så vigtige at de indgår i masser af stednavne. Aarhus er vokset op omkring det eneste sikre vadested over Aarhus Å, som ligger der, hvor gaden endnu hedder Immervad (altså: vedvarende vadested). Desuden kan nævnes, at bynavnet Vejle er direkte afledt af det gamle danske ord ”wæthæl”, der betyder vadested. Dette ”wæthæl”, ”wedle”, ”vedel” m.v. genfindes også (som -ild) i stednavne som Saksild og Stenild, idet Stenvad dog er lettere at genkende som et stenet vadested. De færreste ved nok, at ”hors” er et gammelt dansk ord for hest (navnlig brugt om en hoppe). På denne baggrund giver Horsevad sig selv. Det var et sted, hvor heste kunne vade over vandløbet. Vejlby ved Århus minder om Vejle, og er byen ved et ”vedel”, altså ved et vadested. Stednavnet Vedel er hermed også forklaret. Og sådan kunne vi blive ved.

I parentes bemærket blev udtrykket vedel eller vejle også udstrakt til ting som grundet vandstrækning, strandeng, mosestrækning, som for eksempel Vejlerne nord for Limfjorden. Vi kan jo så begynde at gætte på, hvor navnet Fævejle stammer fra.

På visse andre germanske sprog er ordet for vadested i familie med ordet fjord, hvis oprindelige betydning nok var noget i retning af at fare, færdes eller befordres over vand.

Det blev på engelsk til ”ford”, som vi kender det fra Oxford. Et sted hvor man med oksespand kunne nå over til den anden side af floden ("Oxen's Ford" eller "Ford of the Ox"). Guildford og Stratford er andre gamle vadesteder.

På tysk blev det til ”Furt”. Frankfurt var stedet hvor frankerne krydsede henholdsvis Main og Oder. Et andet eksempel er Erfurt, et vadested over floden Erphe, som floden Gera hed engang i middelalderen. Byen hed dengang Erphesfurt. Wipperfürth var et vadested over floden Wupper. Tyskland havde naturligvis også stenede vadesteder som Steinfurt. Nu, hvor vi er ved det tyske, må jeg vel hellere nævne, at man i Nordtyskland (vel på plattysk) har brugt endelsen -wedel, ikke blot i Slesvig-Holsten. For eksempel findes der i Niedersachsen en landsby, der hedder Weddel, hvis navn er opstået på samme måde som Vejle. Et andet eksempel er Steinwedel, en landsby i Hannoverregionen. Jo, den med Stenvad går igen på mange sprog.

På nederlandsk blev det til ”voorde” som genkendes i en lang række nederlandske, belgiske og sågar franske stednavne. Her nogle enkelte:

Amersfoort og Zandvoort i Nederland.

Bosvoorde, Voorde, Zandvoorde og Vilvoorde i Belgien.

Steenvoorde i Nordfrankrig (og så er vi engang tilbage ved ”stenvadet”).

I Ukraine er der i øvrigt et sted, der hedder noget i retning af Brody. Det betyder også vadested. På russisk (og visse andre slaviske sprog) hedder vadested брод (brod). Vyšší Brod i Tjekkiet er således et andet slavisk stednavn, der henviser til et vadested (høj-vad). Men nu må jeg hellerede lade være med at vade videre, for eksempler er der såmænd nok af.

Og dog måske lige det lette. På spansk hedder et vad ”vado”, det kommer af det latinske vadus. (vadested). Både det latinske ”vadum” og det oldengelske ”wæd” betød blandt andet ”hav”. Det oldengelske ”wæt” betød våd.

Quo vadis – hvor går du hen?