At sortere er egentlig at vinde i lotteriet. Det latinske ord ”sors” betyder lod, sådan ét som man bruger i et lotteri. ”Sortiri” var at ”få som lod”, på italiensk er ”sortire” at ”blive udtrukket”. Og det er vel ofte det vi gør, når vi sorterer, at skille os af med det vi ikke vil have og beholde det vi finder brugbart. Ofte sorterer vi blot i to klasser, det gode og det onde, det sorte og det hvide, højre og venstre, mænd og kvinder. Men sådan er virkeligheden jo ikke indrettet. Når vi sorterer på den måde, bliver der ofte noget tilovers, som vi må lægge ”til side i en bunke for sig selv”. Selv når det gælder hankøn og hunkøn. I Tyskland har de netop, meget fornuftigt, indført en ny kategori på fødselsattester og identitetskort – et kryds, der angiver at personen hverken er mest hankøn eller mest hunkøn. På spørgeskemaer har man også ofte de tre valgmuligheder ”Ja”, ”Nej”, ”Ved ikke”.
Det fik mig til at tænke, at
franskmændene måske har fundet det helt rigtige ord for at sortere,
nemlig ”trier”. Det må da vel have noget at gøre med at dele
ting og folk i tre klasser. Men franskmændene er faktisk ikke bedre
end vi andre (apropos inddelingen i ”danskere” og
”ikke-danskere”). ”Trier” kommer af at vælge, at udvælge,
at fraskille, at si noget fra. Meningen er således stort set det
samme, nemlig at frasortere det man ikke synes om. (Etymologien er
lidt lang og speget, men for eksempel var den urgermanske rod
muligvis ”teraną”, der betød sådan noget som at sønderrive
eller rive fra hinanden, jævnfør engelsk ”tear”)
Når man forlader en fransk teatersal,
skal man i øvrigt UD, der hvor der står ”Sortie”. Og hvad kan
vi så lære af det?
No comments:
Post a Comment