Sunday, 24 November 2013

En køn en


Skal man bruge danske eller latinske udtryk, når man snakker grammatik. Det er vel nok et tilbagevendende spørgsmål … og problem. Tag nu for eksempel navneordenes køn. På dansk er der to (grammatiske) køn, nemlig intetkøn og fællesskøn. Når vi skal til at lære fremmedsprog støder vi så ind i femininum, maskulinum og neutrum. Det betyder hunkøn, hankøn og intetkøn, og er sådan set ligetil, men hvad med den anden vej? Jo intetkøn er da neutrum, men hvad gør du med fællesskøn? Tysk, engelsk, fransk og latin har ganske vist ikke noget fællesskøn, men alligevel. Har du måske nogen sinde i skolen lært et anden grammatisk udtryk for fællesskøn. Strengt taget hedder det vist nok ”utrum”. Det er i hvert fald et latinsk ord (”uter” betyder ”den ene eller den anden”, i modsætning til neuter, ne + uter, der hverken er det ene eller det andet), og på svensk kalder de rask væk deres fælleskøn for utrum (første gang jeg så det, troede jeg, at de talte om ”uderum” ;) ). Og når tyskere lærer dansk, jo det sker da, så får de at vide, at: ”Es gibt keine Maskulina und keine Feminina, sondern lediglich das Utrum, eine Art gemeinsame Form der beiden Geschlechter sowie das Neutrum.” Jo, da! Så fik vi også lært, at der er noget der hedder ”utrum”. På engelsk taler de i øvrigt om ”common gender” som de forkorter til c (f for feminimum/female, m for maskulinum/male, n for neutrum/neuter – og altså c for utrum).

Nu ved vi så, at ”det-ord” er neutrum og ”den-ord” er utrum … det er ganske vist :)

Uter est insanior horem? (vist nok et citat fra Quintus Horatius Flaccus (også kendt som Horatius) … men jeg kan under ingen omstændigheder anbefale Google-oversættelsen, der siger ”Hvilket er sindssyg Horem”).

No comments:

Post a Comment