Nu må jeg nok hellere gå til
vaflerne. Jeg mente egentlig, at det at få én på vaflen var det
samme som at få en på sinkadusen, i meget gamle dage betød det at
vafle nogen i hvert fald at give vedkommende en ørefigen. Jeg ved
ikke rigtig, hvor min sinkadus sidder. Sinkadus er efter sigende et
gammelt terningspil-udtryk. Hvis man slog fem og to - på fransk
”cinque et deux” - var det et dårligt slag, og så havde man
altså fået én på sinkadusen. Men nu til vaflerne. Min
etymologiske ordbog hævder, at vaffel har fået navn efter biens
vokskage på grund af de rudeformede fordybninger. Det tyske ord
”Wabe” betyder ”bikage”. En bikage ser ud som om den er
”vævet” og ”væve” hedder ”weben” på tysk. Ja jeg væver
også somme tider lidt i det, så måske fortjener jeg ligefrem én
på vaflen?
Ud over at væve eller hækle vafler
kan man åbenbart også strikke vafler, ja sågar i et vaffelmønster.
Nu ved jeg ikke om sådan nogen sælger som varme vafler. Når man
syr mange af de der vafler sammen ligger man vist varmt og godt. Når
man er vild i varmen, tror jeg nok at isvafler glider bedre ned,
eller har jeg nu udtrykt mig lidt for firkantet.
Og så er vaffelblade i øvrigt ikke
nogen som man kan læse i, nej det er
de blade i et vaffeljern, hvorimellem vaflerne bages, skulle jeg
hilse fra den belgiske vaffelbager og sige. Nu er mine vafler vist
blevet bagt.
No comments:
Post a Comment