Paven havde opfordret Valdemar Sejr til
at hjælpe den tyske Johannitterorden med at føre korstog mod
hedenske baltere. Ifølge gamle kilder blev der brugt 1500 skibe til
at bringe den danske hær til Estland i 1219, men det er nok meget
kraftigt overdrevet. Om bord var der også fire biskopper og en lang
række præster, der skulle hjælpe med til at omvende de baltiske
hedninge.
Den 15. juni 1219 faldt der et
gevaldigt slag sted ved Lyndanisse (Lindas næs). Linda var en
sagnomspunden troldkvinde, der smed med store sten, også den store
kalksten der kom til at danne dette næs (eller den bakke), som nu
udgør kernen i vore dages Tallinn. Den gamle ærkebiskop, Anders
Sunesen knælede i bøn på det nuværende Tallinns højeste
bakketop. Når han rakte armene mod himmelen, rykkede danskerne frem,
når armene blev sænket på grund af træthed, veg de tilbage (vi
har vist læst lignende beretninger andre steder). Et tegn bestående
af et rødt stof med et hvidt kors faldt ned fra himlen, hvilket
ansporede danskerne yderlige, så de endte med at vinde en stor sejr.
Ikke at jeg på nogen som hels måde
vil insinuere, at der skulle være nogen årsagssammenhæng, men der
deltog jo som sagt også johanniterriddere i slaget.
Johannitterordenen var i middelalderen mestendels kendt som
"Hospitalsordenen" på grund af riddernes store indsats i
hospitalsvæsenet (og herhjemme som "Korsbrødrene") - den
katolske del blev senere kendt som Malteserordenen.
Johannitterne havde omkring 1130 fået pavens velsignelse til at føre
et rødt-hvidt korsbanner med et hvidt kors, der delte den røde dug
i fire kvadratiske felter. Deres kåbe var også forsynet med et
hvidt kors. Desværre har jeg ikke kunne finde noget billede af,
hvordan deres dragt så ud i 1219, men her er et billede der viser
malteserordenens stormester i midten af femtenhundredetallet.
Før
danskerne kom til boede der allerede mennesker på stedet hvor
Tallinn nu ligger. I 1154 hed stedet/byen åbenbart sådan noget som
Qlwn eller Qalaven. Efter danskernes erobring blev den på tysk,
svensk og dansk kendt som Reval. Danskerne byggede en forstærket
borg, som sandsynligvis har givet byen det nuværende navn Tallinn,
afledt af "Taani-linn(a)"
det vil sige dansk by/borg. I hvert fald var den latinske betegnelse
”Castrum Danorum” i gamle skrifter. Tallinn blev det officielle
navn for det tidligere Reval, da Estland første gang blev uafhængigt i 1918.
Det
hvide kors på den røde baggrund kom til at indgå i Revals byvåben,
som det ses her på et banner, der skulle afspejle situationen i
hanseforbundets tid. I den svenske tid indførte man et nyt byvåben
med tre løver (eller var det leoparder?). De to Tallinske byvåben eksistere stadig side om
side – det med korset som lille våben og det med løverne som
stort våben (før grundlovsændringen i 1959 havde Danmark også
både et stort og et lille rigsvåben, siden da har det store våben
været forbeholdt det danske kongehus).
Tallinns lille byvåben
Her
et billede fra det sted, hvor dannebrog ifølge ovennævnte legende
(der findes andre versioner) dalede ned fra himlen. Nogle har vist
deres ærbødighed ved at brænde lys. En mindre ærbødig caféejer
har fundet det et passende sted at reklamere for gløgg i de kolde
novemberdage.
Der
er flere andre minder i Tallinn om den danske tid og den danske
indflydelse, men derom måske senere …
No comments:
Post a Comment