Sådan set er det jo et mærkeligt sted
at have ordene liggende. Jeg tror faktisk de ligger gemt et helt
andet sted. På min tunge ligger der helt bestemt bare spyt (og
eventuelt et stykke chokolade i ny og næ). Det ville jo nærmest
være forfærdeligt, hvis vi skulle have alle mulige mærkelige ord
liggende på vores tunge. Tænk blot på kemilæreren, der spurgte
sin elev, hvad H2SO4 er. Den stakkels elev stammede: "Det... er..
.det er... ja jeg har det lige på tungen”. Hvortil læreren kynisk
svarede: "Så må du hellere spytte det ud, for det er nemlig
svovlsyre". Nej, det med at have ordene lige på tungen er
sandsynligvis en stor misforståelse, som nogen i sin tid blot har
proppet os i munden!
No comments:
Post a Comment