Måneders flertal

På flere sprog kan man sætte måneder i flertal. Således for eksempel på engelsk. ”Only three Januaries have been colder in the past 43 years”. Det kan man ikke på dansk. Man må jonglere lidt. Fx ”Kun tre år har haft en koldere januar i de sidste 43 år” eller sådan noget. Med ugedage kan vi godt. Vi kan udmærket sige: ”der kan ikke være to lørdage i samme uge”.

Januar er i øvrigt opkaldt efter den romerske gud, Janus. Januar var Janus' måned. Der var det særlige ved Janus, at han havde to ansigter. Ud over det normale også et der vendte bagud. Meget praktisk, for så kunne han for eksempel se, hvad der var sket året før, samtidig med at han kiggede fremad mod fremtiden.

Men nu kom jeg væk fra det sprogligt interessante, nemlig at de latinske månedsnavne er tillægsord (eller adjektiver med et latinsk ord om du vil). Ianiarius betyder strengt taget ikke januar men Janus' (eller vedrørende Janus). ”Mensis Ianuarius” var ”Janus' måned”, hvilket naturligvis ikke forhindrede nogen i at sige, at ”Ianuarius, Februarius, Martius, Aprilis, Maius, Iunius, Iulius, Augustus, September, October, November, December sunt duodecim menses anni. (Januar, februar … er årets tolv måneder).

Det var egentlig det samme med ugedagene. Således var søndagen for eksempel ”herrens dag” eller ”dies Dominica”, der på italiensk er blevet til ”domenica”. Dette ”domenica” kan så naturligvis sættes i flertal til ”domeniche”, såvel som det italienske ”gennaio” (januar) i flertal bliver til ”gennai”. På fransk er herrens dag blevet lidt mere uigenkendelig som ”dimanche”, som dog stadig kommer fra ”dies Dominica”.

Jeg ønsker mig to apriler ;-) (Jeg har prøvet mig en Google oversættelse, der meget overbevisende siger: ”I wish me two apriler.”

Blodmåne og Verdens undergang

Kære venner, nu må vi atter forberede os på Verdens undergang. Sådan ca. påskelørdag (4. april 2015) klokken 14.00 dansk tid (hvis jeg har regnet rigtigt). Profetien bunder i et par bibelcitater, nemlig: Apostlenes gerninger 2:20: “Solen forvandles til mørke og månen til blod, før Herrens store og herlige dag kommer.” samt: Johannes' Åbenbaring 6:12: ”Og jeg så: Da Lammet brød det sjette segl, kom der et stort jordskælv, og solen blev sort som en sæk, og hele månen blev som blod”. Der er altså åbenbart tale om en blodmåne.

Blodmåner er måneformørkelser, der forekommer i nærheden af forårs- og efterårsjævndøgn. (Påskedag falder som forhåbentligt bekendt altid på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn). En måneformørkelse opstår når Månens bane bringer Månen ind i skyggen bag Jordens natside. På grund af Jordens atmosfære afbøjes den smule sollys, der igennem denne atmosfære når ind i skyggezonen. Da lys med kort bølgelængde spredes mest i atmosfæren, er det først og fremmest rødt lys, der kan fortsætte ud mod den formørkede måne. Derfor kan man ved gunstige vejrforhold se den formørkede Måne som en mørk, nærmest kobberrød skive. En såkaldt ”blodmåne”. 

Denne påskes måneformørkelse kan desværre ikke ses fra Danmark (Månen er under horisonten på det tidspunkt). Man må tage en tur til Østasien eller Australien for at kunne nyde synet fuldt ud, og den totale formørkelse varer mindre end 5 minutter.

God påske … så længe det varer!

Vandkølersnak

Jeg har somme tider lidt svært ved at komme i snak med folk. En eller anden har i den forbindelse anbefalet mig at øve mig lidt i vandkølersnak. Men jeg ved praktisk taget intet om vandkølere. Ja jeg ved da en masse om vand, men det er vel ikke meningen, at jeg skal stå der og hælde vand ud af øret. Det er det med kølere, der er mit problem. Jeg må nok prøve at tage lidt køligt på det, så jeg kan komme på rette køl. Der sidder vist nok en vandkøler i min bil, men den ved jeg ikke spor om, så den kan jeg da ikke udbrede mig om. Jeg ved ikke engang, hvordan man lukker motorhjælmen op. Kan en venlig samfundshjælper måske klare den slags. Hvad med en drikkevandskøler? Er det også en slags vandkøler? Det her lyder alt for besværligt. Jeg tror jeg totalt opgiver det råd med vandkølersnakken. Mon jeg godt må snakke lidt om vejret i stedet for. I dag stormer og regner det, og …

There's a hole in the bucket, dear Liza!

Somme tider bliver jeg overrasket, når jeg dykker ned i andre sprogs etymologier. Se nu for eksempel, hvad en spand hedder på tysk, nederlandsk, frisisk og plattysk. Tysk: Eimer. Nederlandsk: emmer. Frisisk: amer. Plattysk: Ammel. Bortset fra at disse ord kan føres tilbage til det oldhøjtyske ”eimbar” har de deres oprindelse i den græske amfora. En amfora var en lerkrukke med en hank i hver side. Den blev brugt til opbevaring eller transport af væsker som vin og olie. Ligheden er der … måske navnlig med en gammel træspand. Denne træspand blev lettere at bære når man forbandt de to forbandede hanke med et stykke reb.

Måske skal jeg også lige tage amforaens mytologi op. Amfora (ἀμφορεύς) er sammensat af to ord, nemlig ”amfi” (ἀμφί – på begge sider) og en bøjningsform af ”phεrein” (φέρειν – at bære). Den kan bæres langs to sider. ”Amfi” kender vi jo fra ord som amfiteater, amfibier og amfibiefartøj, hvor ”de to sider” er henholdsvis i vand og på jord.

Jo, en tung spand vand bliver lettere at bære, når man er to om det og hanker op i hver sin side ;)

Ikke så lidt!

Lidt er et lidt mærkeligt ord. Hvis jeg siger, at jeg har lidt penge, mener jeg næppe, at jeg har få penge, men snarere, at jeg har lidt ekstra på kistebunden. Og hvis nogen siger, at de har lidt at stå imod med, er de muligvis overvægtige, og i hvert fald næppe undervægtige. Hvis nogen er lidt til en side, er der sikkert meget galt, det vil sige ”lidt til og meget mere”. Ja, det er måske nærmest sådant, at når man siger ”lidt”, får den sjældent for lidt. Men på den anden side har lidt jo også ret.

Hvis et fodboldshold har lidt under et stor forventningspres, er der tale om en lidt anden historie, som nærmest er ulidelig. Rent faktisk er ”har lidt” en lideform af udsagnsordet ”lide”. Men nu har vi måske taget lidt for små sko på? (Det klemmer lidt!)

Hvorom alting er. Lidt, det er ikke så ringe endda ;)

Stor Storm i Stillehavet

Når man nu hører, hvordan Vanuatu i Stillehavet er blevet så forfærdeligt hærget af en tropisk storm, der mindst har smadret 90 procent af øernes huse, kan man med rette undre sig over, hvorfor dette hav overhovedet kaldes Stillehavet. Vindhastigheder med 300 km i timen er da ikke det bare ingenting.

Naturligvis er der (en) historie bag navnet. Den 1. november 1520 sejlede den portugisiske søfarer Fernão de Magalhães, på dansk bedre kendt som Ferdinand Magellan, som den første europæer syd om Sydamerika, via det der nu kaldes Magellanstrædet, og han var dermed den første europæer, der nåede Stillehavet. Han havde næppe nogen idé om hvor stort dette hav var (verdens største), men da det på daværende tidspunkt virkede særdeles ”smukt og fredeligt” kaldte han det for det stille vand, eller det stille hav eller sådan noget i den retning, for hvilket sprog han gjorde det på, er jeg nu ikke helt klar over, men navnet er siden blevet hængende. som man siger.

Stillehavet. Océano Pacífico. Oceano Pacífico. Oceanus Pacificus. The Pacific Ocean. Sikken et navn.

En tøddel

Nu skal I alligevel have lidt bibelhistorie. I Matthæus 5:18 står der: ”Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket.”

Jota (ι) er det mindste bogstav i det græske alfabet, men måske er der her også tænkt på det mindste bogstav i de hebræiske og aramæiske alfabeter nemlig:

yod (י)

Ordet ''tøddel'' har vi fået fra plattysk ”tuttel”', som oprindeligt betød 'prik eller streg som er en del af et skrifttegn'. Det svarer til det engelske ord ”tittle” (et ret sjældent ord, men alligevel). Her er et par ”tittles” eller ”tødler” vist med rødt:

I den engelske version af Matthæus 5:18 står der da også ”For verily I say unto you, Till heaven and earth pass, one jot or one tittle shall in no wise pass from the law, till all be fulfilled.”

Det var så dagens prik over i'et, eller måske med andre ord bare en tøddel ;-)